Debat

Seges: På ingen måde urealistisk at udtage 100.000 hektar lavbundsjorde

Der er ingen tvivl om, at udvaskning af fosfor er et reelt problem, ligesom oversvømmelse af tilstødende arealer er uhensigtsmæssigt og udelukker nogle lavbundsjorde fra at kunne udtages. Men det er muligt at afhjælpe en lang række af problemerne, skriver Ejnar Schultz. 

Det kræver politisk og administrativ vilje til at finde fleksible løsninger og arbejde sammen på tværs, skriver Ejnar Schultz.
Det kræver politisk og administrativ vilje til at finde fleksible løsninger og arbejde sammen på tværs, skriver Ejnar Schultz.Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Ejnar Boysen Schultz
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der har den seneste tid været spekuleret meget i, hvor store arealer med lavbundsjord, der kan tages ud af drift som led i landbrugets klimaindsats.

Det flyver rundt med tal, og det er ikke så mærkeligt, for det er et komplekst område, som vi kun lige er begyndt at arbejde med. Der er brug for mere viden og erfaringer, og det arbejder mange i forskningen og landbruget hårdt på at skabe.

Der er behov for at sætte lidt perspektiv på mulighederne. De seneste uger har mange haft travlt med at tale mulighederne for at udtage jord ned.

Landbrug & Fødevarer har sammen med Danmarks Naturfredningsforening peget på 100.000 hektar som et ambitiøst, men også realistisk mål. Udtagningen sker på frivillig basis og mod erstatning. Også Klimarådet siger, at udtagning af 100.000 hektar rammer inden for skiven.

75.000 hektar kan skabe udfordringer
Seges, landbrugets videncenter, har i en analyse gennemgået de cirka 171.000 hektar, der udgør den samlede pulje af lavbundsjord. Analysen viser, at omkring 75.000 hektar på den ene eller anden måde kan være vanskelige, omend ikke umulige, at udtage over en kortere årrække.

Det kan eksempelvis skyldes, at arealet er dyrket med højværdiafgrøder, indgår som staldnær græsningsarealer, indgår i bedriftens harmoniareal, er omfattet af en lodsejer, der mister mere end 50 procent af sit areal eller er et beskyttet naturareal.

Tilbage står cirka 95.000 hektar, hvor man skal starte indsatsen og løbende blive dygtigere til at finde løsninger på eventuelle barrierer.

Der skal mere knofedt til. Men det er på ingen måde urealistisk at kunne tage op mod 100.000 hektar ud.

Ejnar Schultz
Direktør, Seges

Problemer kan afhjælpes
Det vil være forkert ikke at forsøge at realisere det potentiale, når alle sagkyndige er enige om, at det er et af de bedste, mest tilgængelige og omkostningseffektive klimavirkemidler.

Det giver på samme tid mulighed for at skabe ny biodiversitet og hjælpe vandmiljøet ved naturlig rensning af kvælstof fra de omkringliggende dyrkede marker ved at lede drænvandet til lavbundsarealerne.

Miljøministeriet har tidligere peget på tekniske barrierer, som angiveligt reducerer potentialet.

Konkret nævnes eksempelvis problemer med udvaskning af fosfor fra arealerne, når vandstanden hæves, og at vandstandshævning i flade områder kan påvirke store omkringliggende arealer.

Der er ingen tvivl om, at udvaskning af fosfor er et reelt problem, ligesom oversvømmelse af tilstødende arealer er uhensigtsmæssigt og udelukker nogle lavbundsjorde fra at kunne udtages.

Der findes dog en lang række virkemidler, der kan afhjælpe problemerne. Derfor bør man ikke forlods afskrive arealerne som egnede til udtagning. Virkemidler, der kan modvirke fosfortab, omfatter eksempelvis høst af biomasse og etablering af minivådområder og fosfor-bassiner.

Det er virkemidler, som er alment kendte, og det er et område, der arbejdes intenst med at udvikle.

Tilsvarende gælder risikoen for oversvømmelse af omkringliggende områder. Det kan blandt andet imødegås med dæmninger, pumper, membraner og andre fysiske barrierer.

Der vil øge omkostningerne ved at tage disse arealer ud. Men ikke mere, end at det stadig vil være et klimaværktøj, som er meget omkostningseffektivt.

Læs også

Lodsejere vil gerne være med
Vi hører også argumentet, at landmændene ikke vil være med i udtagning.

Seges analyserede i 2019 en række projekter om jordudtagning af lavbundsarealer.  I en typisk situation er hovedparten af lodsejerne positivt stemt overfor at lade deres jord indgå i lavbundsprojektet.

Landmændenes lyst til at etablere miljøindsatser, for eksempel mini-vådområder, indikerer også en stor vilje til at løse udfordringer ad frivillighedens vej.

Ingen tvivl om, at der er barrierer på vejen mod at realisere udtagning af 100.000 hektar, og at de første tusind hektar er lettere at komme i mål med end de sidste.

De byder på flere barrierer, og der skal mere knofedt til. Men det er på ingen måde urealistisk at kunne tage op mod 100.000 hektar ud. Det kræver politisk og administrativ vilje til at finde fleksible løsninger og arbejde sammen på tværs.

Under alle omstændigheder bør der sættes fart på udviklingen. De lavt hængende frugter i form af de umiddelbart udtagningsegnede jorder skal høstes med det samme. Og så skal der arbejdes med at finde vejen til at fjerne de tekniske og økonomiske barrierer for de jorder, hvor der er flere udfordringer.

Det er et arbejde, som skal i gang nu, og landbruget og dets organisationer, både faglige og politiske, er klar til aktivt og konstruktivt medspil.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ejnar Boysen Schultz

Vicepræsident, Arla Foods
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1991)

0:000:00