SF: Naturpakken er absurd underfinansieret

Af Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Naturordfører 

Regeringen præsenterer snart en såkaldt naturpakke.

Vi har ærlig talt ikke store forventninger til den aftale, som regeringen er ved at lave med blå blok. Andet end at pakken sandsynligvis ikke vil føre til protester fra Bæredygtigt Landbrug eller andre gyllebrune bønder.

Absurd underfinansieret 
Beløbet er marginalt i forhold til udfordringen – den økonomiske prioritering på 89 millioner svarer til, hvad det koster regeringen at flytte Jagt- og Skovmuseet fra Hørsholm til Djursland. I sammenligning gives der 10 milliarder i tilskud til landbruget hvert år. Et engelsk ordsprog lyder: ”If you pay peanuts, you get monkeys”. Altså ikke meget.

Når det ikke kan være anderledes i denne omgang, vil SF foreslå, at pengene anvendes til urørt skov. Her skal Venstre ikke slippe, bare fordi Liberal Alliance nu truer. Slet ikke, når Lars Løkke Rasmussen (V) lovede 25.000 hektar urørt skov i valgkampen. Hvis Venstre ikke fremlægger det i naturpakken, så gør vi det selv i Salen.

At betale landbruget for at bruge eftergrøder, efter man lige har afskaffet dem, har en naturværdi på nær nul. Skovrejsning har også en meget lille umiddelbar natureffekt, men kan klart begrænse landbrugets forurening – efter regeringen har øget den.

Den økonomiske prioritering på 89 millioner svarer til, hvad det koster regeringen at flytte Jagt- og Skovmuseet fra Hørsholm til Djursland. I sammenligning gives der 10 milliarder i tilskud til landbruget hvert år.

Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Naturordfører

Skal naturpakken gøre en forskel, er der behov for et politisk indhold, som rækker ud over den økonomi, som regeringen vil stille til rådighed i indeværende finansår.

Langsigtede effekter 
Folketinget og regeringen må beslutte, hvad den vil med den danske natur. Venstre anser tydeligvis naturen for en begrænsning for landbruget. For Venstre er det ikke nok, at landbruget forvalter 62 procent af det danske landareal – der må heller ikke opstå natur uden for dette areal, som kræver reduktioner i landbrugets udledninger. Det er blandt andet derfor, Venstre vil have afskaffet Det Grønne Danmarkskort. Det skal være plads til ammoniak og gylledampe.

Naturpakken skal efter SF’s opfattelse måles på den langsigtede effekt på naturen og dermed de politiske beslutninger, der vil ligge i pakken. Siden 1999 har OECD med flere opfordret Danmark til at få sat tidsgrænser på målene. Det vil være flot, hvis naturpakken kommer til at indeholde konkrete mål og tidsgrænser – så vil vore negative forventninger blive gjort til skamme.

I SF foreslår vi, at Folketinget vedtager at 40 procent af Danmarks landareal skal være natur i 2050, og at 17 procent af det danske landareal skal være udpeget med natur og biodiversitet som hovedformål. Det vil givetvis blive anset for at være meget ambitiøst af nogle partier. Men lad os starte med at undersøge, hvor meget af det nuværende skovareal (14 procent) det giver mening at udlægge udover de cirka én procent naturskov, der allerede er.

SF foreslår, at i 2050 skal cirka halvdelen af vores (udvidede) skovareal være urørt skov, hvor der ikke produceres tømmer, og Danmarks træproduktion skal derfor tilgodeses ved øget skovrejsning (vi halter bagefter med fordobling af skovarealet som besluttet af Folketinget i 1989) og træbiomasseproduktion ved energipil på landbrugsjord og udtynding i produktionsskovene (og genopretning af skove til urørt skov).

Øget naturareal med kvalitetsnatur
SF har andre forslag til, hvordan naturarealet kan øges, samtidigt med at naturkvaliteten bevares og vokser, for eksempel:

• Naturlige vandløb skal fremover have klimatilpasning som formål. Det vil betyde, at åerne får deres ’å-seng’ tilbage, så der er plads til vandmængderne året rundt. Og vil tilbageholde næringsstoffer og klimagasser
• Inddæmmede og tørlagte søer og fjorde skal ’løslades’
• Positive incitamenter til at huse og pleje natur og skabe ny natur - også i agerlandet - skal erstatte de nuværende, negative incitamenter, som ’tvinger’ landmanden til producere selv på dårlige jorde.
• Fortsat friholdelse af kyster og strande for bebyggelse.

Helt grundlæggende mener vi, at perioden frem til 2027 skal bruges til en forceret indsats for mere naturkvalitet på eksisterende og kommende naturarealer. Det betyder, at der skal være gunstig bevaringsstatus for alle naturtyper, og at rødlisten over truede arter i princippet ’afskaffes’.

Vigtigst er altså at fastlægge mål og tidsgrænser. SF har længe foreslået, at dette kan ske i form en Natur- og biodiversitetslov, der fastlægger en samlet ramme for de næste mange års naturindsats.