Af Jakob Svendsen-Tune
Formand for JA

Hatten af for politikerne, der tør stå frem og tale vismændene imod. Vel at mærke, fordi politikerne dermed viser mod til at fastholde det brede perspektiv. Politikerne påpeger, at skovene rummer flere kvaliteter end rekreation. Jeg er meget enig.

Det betyder ikke, at vismændene tager fejl i deres årlige rapport. Vismændene gør dét, som de er gode til. De optimerer inden for nogle rammer, og inden for de rammer ser verden anderledes enkel ud. Konklusionen i denne sammenhæng bliver, at hvis man ønsker at maksimere den rekreative værdi ved en fortsat skovrejsning, skal det ske på en anden måde, end det foregår i dag, for eksempel med mere fokus på bynære skove. Men hvad skal man bruge en sådan anbefaling til?

Lad os fastholde det brede perspektiv. Lad os se skovene fra mange vinkler: Som ramme for biodiversitet, grundvandsbeskyttelse, som rum for rekreation og som produktionsanlæg for grønne råvarer, der skaber arbejdspladser og sikrer det danske samfund lokale alternativer til import af skovprodukter.

Skovene har mange formål. Vismændenes forsøg på forenkling medfører derfor, at deres anbefalinger ikke længere er brugbare. Tak til politikerne for at have forstået budskabet om skovenes kompleksitet!

Prisen på gammel skov 
I forlængelse af skovrejsningsdebatten melder andre synspunkter sig også. Visse påstår, at skovdriften ikke har respekt for gamle bevoksninger. Det er naturligt, at gamle skove fældes, ellers ville vi ikke have noget at bygge vore huse eller designermøbler af. Heldigvis får gamle skove dog ofte også lov til at henfalde.

De flotte gamle bevoksninger er til stede, fordi skovenes fagfolk og ejere har indsigt i og interesse for at sikre disse naturværdier. Gamle træer har stor rekreativ værdi, men når træerne har fået en vis alder, så mister de samtidig handelsværdi for ejeren. 

Vil samfundet derfor sikre disse rekreative og skønhedsmæssige værdier endnu bedre, bør politikerne overveje, om samfundet skal betale for, at befolkningen har glæde af den gamle skov mange år endnu. Lige meget hvad, så kræver den komplicerede benyttelse af vore skove og ejerstrukturen en løbende debat.