Skovrider: Lea Wermelin er åbenlyst meget usikker i sin brug af videnskab

Desværre har miljøminister Lea Wermelins betjent sig af dårlig videnskab i forbindelse med udlægningen af naturnationalparker og urørt skov. Det har bragt hende i problemer.

Manglende videnskabeligt belæg

Miljøministeren har med udgangspunkt i rødlisten således beskrevet skovenes natur som værende i en rivende tilbagegang. Men det er der ikke det mindste belæg for. Enhver kan konstatere det ved selv at se i rødlisten. Man kan i øvrigt - for at uddybe miljøministerens fejltagelse - supplere med, at rapporter om naturtilstanden i statsskovene faktisk peger på fremgang.

Det er derfor bekymrende, at miljøministeren fastholder sine synspunkter og nu gemmer sig bag IPBES og EU. For begge organisationer baserer deres bedømmelser på danske indrapporteringer med udgangspunkt i den såkaldte NOVANA-overvågning, udarbejdet af Århus Universitet.

Problemet er i alt sin enkelhed, at NOVANA-overvågningen i de danske NATURA 2000-områder ikke kan bruges til at sige noget om naturtilstanden generelt i de danske skove. Der er ikke videnskabeligt belæg for de påstande, som ministeren fremfører.

Der er mange mennesker, der er oprigtigt bekymrede for klimaet, friluftsliv, naturpleje og biodiversitet, som ministeren skylder at tage alvorligt.

Esben Møller Madsen
Skovrider

Det kan måske synes urimeligt at kritisere miljøminister Lea Wermelin, som åbenlyst er meget usikker i sin brug af videnskabelige rapporter.

Miljøministeren bør sætte sig ind i de bæredygtige løsninger

Men i stedet for at kritikløst videregive ideologisk baserede undersøgelser, burde nogle i ministeriet have hjulpet hende på sporet af en second opinion, inden der blev truffet beslutning om de 75.000 hektar urørt skov, som nu ikke bare møder videnskabelig, men også folkelig modstand.

Jeg er principielt enig med miljøministeren i, at vi bør støtte os på forskning. Men det skal være kvalificeret forskning. Og her lader ministerens anvendelse af forskning meget tilbage at ønske.

Jeg vil derfor opfordre ministeren til at kravle ned af sit træ, og skaffe sig et bede videnskabeligt grundlag at basere sine beslutninger på.

Der er mange mennesker, der er oprigtigt bekymrede for klimaet, friluftsliv, naturpleje og biodiversitet, som ministeren skylder at tage alvorligt.

Heldigvis findes der bæredygtige løsninger, som kombinerer alle disse hensyn.

Hvis miljøministeren brugte sine kræfter på at sætte sig ind i disse løsninger, ville Lea Wermelin i fremtiden måske - som bonus - kunne give ærlige og velovervejede svar på de spørgsmål, der bliver stillet hende.