Slut med åbne vinduer: Flertal vil tillade boliger i forurenede områder

NY PLANLOV: Et bredt flertal i Folketinget vil tillade boliger i områder belastet af støj og luftforurening. Rent galimatias, mener Enhedslisten om forslaget, der også møder hård kritik fra byplanlæggere.

I Aarhus Havn skal der fremover bygges lejligheder, hvor vinduerne ikke kan åbnes på grund af støj og luftforurening. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
I Aarhus Havn skal der fremover bygges lejligheder, hvor vinduerne ikke kan åbnes på grund af støj og luftforurening. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Anders Redder

Det skal være muligt at bygge lejligheder i industriområder, hvor støj, røg og møg hidtil har forhindret folk i at bosætte sig.

Til gengæld skal det ikke være muligt at åbne vinduerne i de nye boliger – for dertil er luftforureningen og støjgenerne for store.

Det mener regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der er klar med en revidering af planloven, som fredag 12. oktober skal førstebehandles i Folketingssalen.

I lovforslaget fremgår det, at kommunerne fremover må opføre såkaldt 'hermetisk lukkede boliger' i områder, hvor ”grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet,” så længe vinduerne ikke kan åbnes, ligesom der ikke må være altaner i boligerne.

Vi kan ikke være bekendt, at borgere ikke kan åbne vinduerne i deres egne boliger, når de vil have frisk luft.

Ellen Højgaard Jensen, direktør, Dansk Byplanlaboratorium

Ifølge erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) føjer man med den nye planlov et ønske fra en række af de større byer.

"Der er i dag havneområder eller andre ældre erhvervsområder, hvor der stadig er flere velfungerende erhvervsvirksomheder, men hvor der samtidig er en særlig interesse i at byudvikle – blandt andet med høje etageboliger," oplyser ministeren i et skriftligt svar til Altinget.

Enhedslisten: Rent galimatias
Forslaget møder hård kritik fra både politisk hold og hos Dansk Byplanlaboratorium.

”Vi kan ikke være bekendt, at borgere ikke kan åbne vinduerne i deres egne boliger, når de vil have frisk luft. Der skal være en minimumsstandard for kvaliteten af folks boliger. Og den bør være højere, end hvad regeringen foreslår,” siger Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium.

Hun afviser, at løsningen på problemet – en mekanisk ventilation, der skal bringe frisk luft ind i lejlighederne – er passende.

”Det er et lille plaster på såret, men ikke godt nok. Vi bør i stedet fastholde det sunde princip i dansk boligpolitik, at vi kun bygger boliger i områder, hvor luften er ren og frisk,” siger hun.

I Enhedslisten kalder planlovs- og miljøordfører Øjvind Vilsholm idéen for ”rent galimatias” og forudser, at den nye planlov vil have en markant social slagside.

”Borgere med god økonomi vil søge andre steder hen, hvor støjen og luften er til at holde ud. Det her handler om at presse mennesker, der i forvejen ikke har mange valgmuligheder, ind i boliger, som rent ud sagt er uattraktive,” siger han.

Ønske fra Aarhus
En af de kommuner, der hilser en ændring af planloven velkommen, er Aarhus.

Her ønsker kommunalbestyrelsen at imødekomme den stigende boligefterspørgsel ved at bygge boliger side om side med industrivirksomhederne.

De nuværende regler er et benspænd for byens udvikling, forklarer Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

”Vi har arbejdet hårdt for den her ændring af planloven. Der kommer 100.000 flere indbyggere til Aarhus de næste 20 år, og vi har derfor brug at lade byudvikling og industri gå hånd i hånd ved at opføre boliger ved blandt andet Aarhus Havn.”

Er det ikke et bevaringsværdigt princip, at man ikke bygger boliger i områder, hvor grænseværdierne for luftforurening og støj er overtrådt?

”Der er ikke noget sundhedsfarligt ved det her. Der kommer ventilation i boligerne, som sikrer frisk luft. Og så vil købere og lejere være bevidste om begrænsningerne i forhold til vinduer. Til gengæld er området ved havnen attraktivt at bo i, eksempelvis grundet central beliggenhed og udsigt,” siger Bünyamin Simsek.

Også erhvervsminister Rasmus Jarlov garanterer, at der ikke slækkes på standarderne for indeklima i loven. Ministeren påpeger desuden, at der tæt på boligerne skal være adgang til et område, som ikke er belastet af forurening. Det kan eksempelvis være i en gård.

Hos Enhedslisten mener Øjvind Vilsholm ikke, at efterspørgslen efter lejligheder i de store byer retfærdiggør planen.

”Det kan godt være, at folk i første omgang er glade for at få en bolig, de ellers ikke kunne få. Men på sigt tror jeg ikke, man har lyst til at bo i områder med støjgener og forurening,” siger han.

Industrien er også bekymret
Den reviderede planlov er en opfølgning på 2017-planloven, som blev stemt igennem af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Her fik kommunerne som noget nyt lov til at opføre kontorer i områder med luftforurening og støjgener.

Ved at gå skridtet videre og lade folk bo i de miljøbelastede områder risikerer man ifølge Asfaltindustrien at skabe konflikter mellem borgere og virksomheder.

Og det kan i sidste ende blive en dyr fornøjelse for virksomhederne.

”Enten bliver højhusene svære at leje ud eller sælge, for hvem vil bo uden mulighed for at kunne åbne sit vindue? Eller også giver kommunen efter for ejere og beboeres pres for at kunne åbne vinduerne, hvorefter værket skal laves om eller flyttes med unødvendige millionomkostninger til følge,” skriver Asfaltindustrien i et høringssvar til lovforslaget.

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet bekræfter over for Altinget, at man støtter op om ændringen af planloven – inklusive den del, der vil tillade i boliger i de miljøbelastede områder. Se hele lovforslaget her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Jarlov

MF (K), formand for Folketingets Forsvarsudvalg
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 2003)

Ellen Højgaard Jensen

Underviser og byudvikler
cand.scient. i kulturgeografi (Københavns Uni. 1992)

Bünyamin Simsek

Administrerende direktør
Bygningskonstruktør (Byggeteknisk Højskole 1993)

0:000:00