Slutspurt mod centralt miljømål kan være "ret billig" eller koste et tocifret milliardbeløb

Når partierne bag den grønne trepartsaftale om få år skal sætte sig ned for at se på, hvordan Danmark når i mål med EU’s vandrammedirektiv inden 2030, er der to redskaber, de kan gøre brug af.

Strammere regulering af landmændenes marker eller statsligt opkøb af deres jorde.

Det ene er "ret billigt", imens det andet kan koste statskassen et tocifret milliardbeløb.

"Jo mere du kan med regulering, jo billigere bliver det, fordi det er fra statens side meget billigere at regulere end at købe ud," siger Andreas Lund Jørgensen, seniorøkonom i Kraka.

Ifølge politikernes grønne trepart skal slutspurten mod opfyldelsen af EU's vandrammedirektiv sættes ind fra 2027.

Det, der er vigtigt for samfundsøkonomien, er, at de rigtige jorde bliver opkøbt. Ikke hvilken pris, der betales.

Lars Gårn
Professor i økonomi og formand for Det Miljøøkonomiske Råd

En slutspurt, der består af en såkaldt skærpet miljøgaranti, hvor øget regulering af dyrkningen på markerne eller statsligt opkøb af jorder skal begynde for at sikre målet nås i 2030.

Andreas Lund Jørgensen forventer, at man ved slutspurten kan risikere at stå tilbage med de allermest produktive landbrugsjorde.

Jorde, som landmændene ikke har meget incitament til at indgå frivillige aftaler om at afsætte.

”Det taler for, at opkøb af jorde bliver mere relevant for at nå de sidste reduktioner,” lyder hans forventning.

Ifølge Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet, er jordopkøb ikke nødvendigvis et ufornuftigt redskab, selvom det er dyrt.

”Man kan godt forestille sig, at det kan blive samfundsøkonomisk fornuftigt, men man kan også godt forestille sig det modsatte,” lyder det fra vismanden.

Skærpet miljøgaranti

Indsatsbehovet i den politiske rammeaftale om treparten er 13.780 tons kvælstof.

Partierne bag aftalen forventer, at "hovedparten" af indsatsen i de danske vandområder er nået i mål i 2027.

"Men der er områder, som er så komplicerede, at der skal så stor en indsats til – også i forhold til spildevand og fysiske anlæg – at vi først kan nå den fulde indsats i 2030," sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) til Altinget efter pressemødet mandag.

For at nå i mål med de komplicerede områder træder den skærpede miljøgaranti i kraft i 2027.

Den skal bestå af både statsligt opkøb og øget regulering af landmændenes marker, fremgår det af aftaleteksten.

Når partierne i 2026 stikker hovederne sammen for at beslutte, hvordan kvælstofmankoen skal nås, hvis de frivillige aftaler ikke i tilstrækkelig grad har leveret, har det samfundsøkonomisk stor betydning, hvordan vægtningen mellem opkøb og regulering bliver.

Sådan lyder vurderingen fra Andreas Lund Jørgensen.

Øget regulering er nemlig "ret billigt", imens jordopkøb er i den dyre ende.

Hvis jordopkøb skulle udgøre hele den skærpede kvælstofindsats efter 2027, ville det blive "ret dyrt" at indhente de sidste tons kvælstofreduktioner.

Han vurderer, at det ville koste et tocifret milliardbeløb "på den gode side af 10 milliarder, op mod 20 milliarder."

Men indsatsen bliver altså billigere af, at regulering også skal spille en rolle, forventer han.

Selvom omkostningerne er høje, kalder Lars Gårn jordopkøb et "godt instrument i paletten." I aftalen er der nemlig mange dimensioner af miljø, klima, natur og biodiversitet.

"Står man med et stykke jord, der kan bidrage til alle dimensioner, hvis det tages ud af drift, kan jordopkøb være et godt instrument."

For vismanden er det afgørende, hvordan jordopkøbene konkret bliver rullet ud.

"Bliver det tilrettelagt, så man opkøber de rigtige jorde ud fra samfundsøkonomiske kriterier, så kan det blive omkostningseffektivt."

"Gør man ikke det, så kan samfundsøkonomien skride."

Landmænd kan være tilbageholdende

Aftalen forpligter regeringen på at udarbejde et beslutningsgrundlag for den skærpede miljøgaranti i 2026, der både omfatter regulering og statsligt opkøb.

Lars Gårn kalder kombinationen den mest samfundsøkonomisk fornuftige beslutning.

"Men hvor vægtningen skal ligge, er ikke oplagt," siger han.

Netop vægtningen kalder han en fordelingspolitisk diskussion og dermed en udelukkende politisk afvejning.

"Der skal hele tiden være en balance mellem pisk og gulerod. Ellers ender det hele med at sande til, fordi landmænd med kritiske jorde bare venter på at blive købt ud,"

Andreas Lund Jørgensen
Seniorøkonom, Kraka

"Hvis man ikke gennem miljøregulering og afgifter giver landmændene økonomisk interesse i at afhænde de rigtige jorde, kan man blive nødt til at betale høje priser for at opkøbe dem," tilføjer han dog.

"Det, der er vigtigt for samfundsøkonomien, er, at de rigtige jorde bliver opkøbt. Ikke hvilken pris, der betales."

Ifølge Andreas Lund Jørgensen, bør partierne gøre det meget klart, hvordan reguleringen skal se ud.

Han fremhæver, at der kan være landmænd, der af økonomiske årsager kan være tilbageholdende med at indgå frivillige aftaler.

De kan nemlig ende med at få flere penge for jorden, hvis de på den anden side af 2027 har udsigt til et statsligt opkøb for en heftig sum:

"Jeg mener bestemt, at man også bør gøre brug af øget regulering frem for at fokusere mest på opkøb. Der skal hele tiden være en balance mellem pisk og gulerod," siger han.

"Ellers ender det hele med at sande til, fordi landmænd med kritiske jorde bare venter på at blive købt ud," siger han.