Sportsfiskere og L&F til ny miljøminister: Involvér de lokale aktører mere

DEBAT: Forberedelsen af tredje generation af vandplaner starter nu. Desværre er der for lidt og for sen inddragelse af lokale interessenter, som ellers kan bidrage med opdateret viden og helhedstænkning, skriver Thor Gunnar Kofoed og Verner W. Hansen.

Af Verner W. Hansen og Thor Gunnar Kofoed
Hhv. formand for Danmarks Sportsfiskerforbund og viceformand i Landbrug & Fødevarer

Danmarks Sportsfiskerforbund og Landbrug & Fødevarer byder Lea Wermelin (S) velkommen som ny miljøminister. Implementeringen af vandrammedirektivet er blandt de mange vigtige opgaver, der venter den nye minister. Vores organisationer vil gerne i fællesskab hjælpe til, så indsatsen for at forbedre tilstanden i vandmiljøet forløber bedst muligt.

I den sammenhæng er det centralt at inddrage al tilgængelig viden og alle gode idéer. Hvis det skal lykkes, er inddragelse af alle relevante aktører – ikke mindst på lokalt niveau – af afgørende betydning. Via dialog, lokalkendskab og en fælles faglig forståelse kan forankring og ejerskab øges, og der kan peges på mere holistiske løsninger, med afsæt i de lokale muligheder og ønsker.

Vi er derfor meget tilfredse med, at både den politiske forståelse mellem regeringen og støttepartierne og miljøministerens egne udmeldinger specifikt peger på vigtigheden af inddragelse af interessenter, når de grønne udfordringer skal løses.

Oplagt at involvere lokale aktører
Indtil nu er implementeringen af vandrammedirektivet herhjemme primært sket fra oven – det vil sige med udgangspunkt i nationale overvågningsdata og centrale beslutninger om rammerne for indsatser.

Der er ingen tvivl om, at der er behov for en samlet, central koordination for at sikre fælles retning og fremdrift. Men som interessenter oplever vi, at der til tider er stor afstand mellem den virkelighed, vi og vores medlemmer oplever ude lokalt, og de registreringer og indsatser, der opereres med fra statens side.

Nu starter forberedelsen af tredje – og foreløbig sidste – generation af vandplaner, der skal gælde i perioden 2021 til 2027. Alle får meget travlt, da strategien fra skiftende regeringer har været at skubbe store og potentielt set dyre beslutninger foran sig.

Behovet for at prioritere indsatserne er stort, og når det gælder de enkelte vandforekomster – den enkelte vandløbsstrækning, sø eller fjordområde – er det helt oplagt at involvere de lokale aktører, som kan bidrage med både opdateret viden om tilstand, påvirkninger, afledte konsekvenser og løsninger.

For lidt og for sen inddragelse
Arbejdsprogrammet for vandområdeplanerne 2021-2027 har netop været i høring. Programmet er styrket i forhold til tidligere, blandt andet med forslag om forskellige forbedringer af det faglige grundlag og nedsættelse af lokale vandråd, som skal komme med indspil til vandløbsindsatser.

Men der er fortsat for lidt og for sen inddragelse af aktørerne, hvilket da også har været bragt op ved flere lejligheder, blandt andet i Blåt Fremdriftsforum, som består af de væsentligste interessenter på vandplanområdet, og hvor spørgsmål af betydning for udarbejdelse af vandområdeplanerne drøftes.

Den foreslåede inddragelse består, ud over Blåt Fremdriftsforum, af en enkelt ny runde med vandråd, mulighed for regionale møder, følgegrupper til faglige projekter og offentlige (skriftlige) høringer.

Det er vores klare opfattelse, at der blandt langt størstedelen – hvis ikke alle – interessenterne i Blåt Fremdriftsforum er enighed om, at der er behov for bedre og mere lokal inddragelse. Og det er, bortset fra en ny vandrådsrunde, ikke just lokal inddragelse, der lægges op til i arbejdsprogrammet.

Vi foreslår derfor, at der sker en yderligere involvering. Vi vil give et par forslag nedenfor, men foreslår desuden, at der hurtigst muligt inviteres til et fælles møde mellem miljøministeren og relevante aktører, hvor en realistisk drejebog for involvering aftales endeligt.

Vigtigt med klarhed om opgaven
En forudsætning for god og konstruktiv dialog er en klart formuleret opgave, let tilgængelige og let forståelige data. Der findes mange både gode og dårlige eksempler på, hvor stor betydningen af klarhed om opgaven er for de videre drøftelser.

Vi foreslår derfor, at alle relevante resultater samles og præsenteres på en ensartet måde, både når det gælder vandløb, søer og kystvande – og så skal vi som hovedorganisationer selvfølgelig sideløbende hjælpe til med at klæde vores medlemmer fagligt på til de lokale drøftelser.

Det kan være relevant også at tænke i regionale fora, som kan understøtte vandråd eller andre lokale samarbejdsformer.

Det er endvidere meget vigtigt, at der er fuld transparens om, hvordan de lokale indspil bliver behandlet, og om de bliver fulgt eller ej. Opfølgningen på den seneste runde af vandråd i 2017 har været fuld af frustrationer, ikke mindst grundet manglende forventningsafstemning mellem vandråd og kommuner på den ene side og staten på den anden.

Lokal viden kan fremme helhedstænkning
Selve implementeringen af vandrammedirektivet kan og vil vi gerne hjælpe til med. Lokal viden kan bruges til at fremme helhedstænkning, så tingene gøres på en måde, som fremmer flere formål.

Eksempelvis kan vandløbsindsatser kobles tæt til klimatilpasning, natur og kvælstoffjernelse, ligesom kendskabet til et samlet vandløbssystem kan bruges til at placere indsatserne på en sådan måde, at de ikke påvirker vandafledningen de steder, der er kritiske for landmandens dyrkningssikkerhed.

Muligheden for at gennemføre holistiske løsninger kræver dog mere end tæt dialog med lokale interessenter. De forskellige ordninger og projekter skal samtidig gøres mere smidige, end de er i dag.

Rigide krav til omkostningseffektivitet og manglende mulighed for at koble ordninger og finansieringskilder, opleves i dag som en barriere for de gode løsninger, der løser flere udfordringer på én gang.

Manglende kontinuitet i inddragelsen
Endnu en faktor, vi ofte oplever som begrænsende for engagementet, er, at der mangler kontinuitet i inddragelsen. De to runder med vandråd har haft meget korte "levetider", og vandrådene nedlægges helt efter endt arbejde – hvilket i praksis er efter cirka et halvt år.

Denne "stop and go"-tilgang betyder, at folk igen og igen skal kontaktes, motiveres og klædes fagligt på; og det er både et stort ressourcespild og demotiverende for de mange ildsjæle. Vi har derfor brug for mere permanente fora, hvis vandråd eller lignende grupper af aktører skal kunne bidrage optimalt.

Som ny minister mødes man typisk af lange lister med ønsker og opgaver fra organisationer som vores. Det vil helt sikkert også ske denne gang, men i denne sammenhæng tilbyder vi i stedet vores hjælp til at løfte en stor og vanskelig opgave på bedst mulig måde. Det, vi ønsker os den modsatte vej her og nu, er bedre rammer for den lokale involvering.

Forrige artikel ARC: Vi skal have fakta frem for følelser i debatten om dioxin ARC: Vi skal have fakta frem for følelser i debatten om dioxin Næste artikel Nye Borgerlige til S-ordfører: Tag det roligt, vores politik værner om miljøet Nye Borgerlige til S-ordfører: Tag det roligt, vores politik værner om miljøet
Regeringen giver grønt lys til 2.000 nye sommerhuse

Regeringen giver grønt lys til 2.000 nye sommerhuse

KYSTER: 2.027 nye sommerhusgrunde bliver nu en realitet, meddeler erhvervsminister Simon Kollerup, der glæder sig over at give en hjælpende hånd til landdistrikterne. Men Danmarks Naturfredningsforening uddeler hård kritik.