Steen Gade: Landbrugspakken har gjort Danmark til miljøskurk

Alarmen lød i Ingeniøren forleden i en kronik af Stiig Markager fra Aarhus Universitet samt fra Geus. Begge handler om stigende forurening fra landbruget. Nu med målbare negative effekter af regeringens landbrugspakke gennem forøget indhold af nitrat i vandet lige under markerne. Samtidig med at der nu er tal på en fortsat og hurtigere og hurtigere algevækst i havet omkring os.

Akkurat ligesom man kunne forudse, da den forrige regering fjernede den tvungne braklægning i 2008 uden at sætte andet i stedet end frivillige ordninger, der stort set ikke blev gennemført. Og med en landbrugspakke, der vil gøre det hele endnu værre de næste år.

Det var desværre forudset – også af denne skribent i tidligere klummer i Altinget – og nu er vi der, hvor vi nærmest kun kan håbe på, at Danmark ligesom Tyskland bliver dømt af EU-Domstolen for at ignorere faresignalerne, når det viser sig, at politikken ikke virker.

Det er i den forbindelse voldsomt afslørende, at Danmark var det eneste land, der støttede Tyskland i den retssag. Ak, hvor forandret, fra dengang Danmark kæmpede for at skærpe miljøindsatsen i Europa.

Landbrugspakken handler desværre om Danmark som miljøskurk på et afgørende område, hvor det samtidig virkelig betyder noget, hvad vi gør her i landet. Både for os selv og for alle andre. Fordi vi har besluttet at drikke vores grundvand uden store og dyre vandrensningssystemer, er øget nitrat en sundhedsrisiko for os i Danmark. Og fordi vi ligger så tæt ved havet, er stadig øget algevækst, risiko for mere og mere iltsvind og dermed havets samlede tilstand en trussel mod os selv og mod mange, mange flere. Havet er jo stort, men burde ikke være en losseplads.

Ifølge professor Stiig Markvad virkede nitratindsatsen frem til 2010 med stadigt mindre udsivning til vandmiljøet, men siden er udsivningen steget med 700 tons om året, så den i 2017 var på 64.400 tons. Algevæksten er stigende og er i 2017 fordoblet i forhold til 2013. Det går altså hurtigt. Udsivningen er således 2/3 over det niveau, vi skal være på i 2027 efter målene i EU’s vandrammedirektiv for at nå frem til ”god økologisk tilstand”.

Jeg håber, at vi som samfund nu vil forstå alvoren og for alvor vil diskutere den nødvendige og omfattende omstilling af landbrugserhvervet, som nu haster.

Steen Gade

Sidste fase af vandrammedirektivet – det er perioden fra 2021 til 2027 – skal forhandles nu. I en situation, hvor nedbørsmængderne, der falder på det danske areal, er markant stigende med i snit 33 milimeter om året de sidste 30 år ifølge Novana, hvad der yderligere øger risikoen for udsivning til havet og hurtig nedsivning til grundvandet. Dertil kommer havstigninger og varmere vandtemperaturer på grund af klimaændringerne, der også øger risikoen. Alt sammen oven i alle forsømmelserne og den ringe tilstand.

Jeg håber, at vi som samfund nu vil forstå alvoren og for alvor vil diskutere den nødvendige og omfattende omstilling af landbrugserhvervet, som nu haster. Vi har de næste to år til den debat, fordi sidste fase af vandrammedirektivet og de kommende syv års landbrugspolitik i EU bliver lagt fast inden 2021.