Steen Gade: Landbrugspakken har gjort Danmark til miljøskurk

KOMMENTAR: I stedet for at hjælpe landbruget til grøn omstilling forærede regeringen erhvervet en kortsigtet økonomisk gevinst med Landbrugspakken, der nu skal tilbagebetales med renters rente og har bragt landbrugserhvervet ud i en situation, hvor det står tilbage som taber − sammen med miljøet.

Alarmen lød i Ingeniøren forleden i en kronik af Stiig Markager fra Aarhus Universitet samt fra Geus. Begge handler om stigende forurening fra landbruget. Nu med målbare negative effekter af regeringens landbrugspakke gennem forøget indhold af nitrat i vandet lige under markerne. Samtidig med at der nu er tal på en fortsat og hurtigere og hurtigere algevækst i havet omkring os.

Akkurat ligesom man kunne forudse, da den forrige regering fjernede den tvungne braklægning i 2008 uden at sætte andet i stedet end frivillige ordninger, der stort set ikke blev gennemført. Og med en landbrugspakke, der vil gøre det hele endnu værre de næste år.

Det var desværre forudset – også af denne skribent i tidligere klummer i Altinget – og nu er vi der, hvor vi nærmest kun kan håbe på, at Danmark ligesom Tyskland bliver dømt af EU-Domstolen for at ignorere faresignalerne, når det viser sig, at politikken ikke virker.

Det er i den forbindelse voldsomt afslørende, at Danmark var det eneste land, der støttede Tyskland i den retssag. Ak, hvor forandret, fra dengang Danmark kæmpede for at skærpe miljøindsatsen i Europa.

Landbrugspakken handler desværre om Danmark som miljøskurk på et afgørende område, hvor det samtidig virkelig betyder noget, hvad vi gør her i landet. Både for os selv og for alle andre. Fordi vi har besluttet at drikke vores grundvand uden store og dyre vandrensningssystemer, er øget nitrat en sundhedsrisiko for os i Danmark. Og fordi vi ligger så tæt ved havet, er stadig øget algevækst, risiko for mere og mere iltsvind og dermed havets samlede tilstand en trussel mod os selv og mod mange, mange flere. Havet er jo stort, men burde ikke være en losseplads.

Ifølge professor Stiig Markvad virkede nitratindsatsen frem til 2010 med stadigt mindre udsivning til vandmiljøet, men siden er udsivningen steget med 700 tons om året, så den i 2017 var på 64.400 tons. Algevæksten er stigende og er i 2017 fordoblet i forhold til 2013. Det går altså hurtigt. Udsivningen er således 2/3 over det niveau, vi skal være på i 2027 efter målene i EU’s vandrammedirektiv for at nå frem til ”god økologisk tilstand”.

Sidste fase af vandrammedirektivet – det er perioden fra 2021 til 2027 – skal forhandles nu. I en situation, hvor nedbørsmængderne, der falder på det danske areal, er markant stigende med i snit 33 milimeter om året de sidste 30 år ifølge Novana, hvad der yderligere øger risikoen for udsivning til havet og hurtig nedsivning til grundvandet. Dertil kommer havstigninger og varmere vandtemperaturer på grund af klimaændringerne, der også øger risikoen. Alt sammen oven i alle forsømmelserne og den ringe tilstand.

Jeg håber, at vi som samfund nu vil forstå alvoren og for alvor vil diskutere den nødvendige og omfattende omstilling af landbrugserhvervet, som nu haster. Vi har de næste to år til den debat, fordi sidste fase af vandrammedirektivet og de kommende syv års landbrugspolitik i EU bliver lagt fast inden 2021.

Vi kan passende begynde diskussionen, hvor Natur- og Landbrugskommissionen sluttede i 2013. Med kommissionsformand Jørn Jespersens ord: ”Samfundet og de grønne interesser må acceptere, at landbruget som alle andre erhverv skal have lov til at udvikle sig. Ligesom landbruget må anerkende, at det omgivende samfund har brug for rig natur og et rent miljø.”

Den sidste del af budskabet blev desværre helt fortrængt af den regering, der trådte til i 2015. I stedet for hjælp til omstilling forærede regeringen erhvervet en kortsigtet økonomisk gevinst med Landbrugspakken, der nu skal tilbagebetales med renters rente og har bragt landbrugserhvervet ud i en situation, hvor det står tilbage som taber − sammen med miljøet. Fordi der nu skal meget kraftigere midler og hurtigere indsats på bordet.

Det nye udspil forleden fra Danmarks Naturfredningsforening sammen med Landbrug & Fødevarer om jordfordeling med udtag af dårlige jorder til gavn for vandmiljø, klima, klimatilpasning, natur og biodiversitet giver et lille håb om, at vi er ved at nå et vendepunkt. Nu mangler der ”kun” stærke politiske indgreb.

Jeg håber, at de to valg, som vi alle skal deltage i det næste halve år, vil skærpe opmærksomheden på alt det under vandoverfladen og under marken. Også selvom vi ikke direkte kan se det, men kun kan sætte os ind i konsekvenserne. Det er heldigvis ved at lykkes på klimaområdet. Men det haster voldsomt − også når det gælder vandmiljøet.

--------

Steen Gade er miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen.

Forrige artikel Lone Andersen: Miljøpolitik skal inddrage lokale kræfter Lone Andersen: Miljøpolitik skal inddrage lokale kræfter Næste artikel Engelbreth Larsen: Naturstyrelsen fodrer vilde dyr for millioner – og naturen taber Engelbreth Larsen: Naturstyrelsen fodrer vilde dyr for millioner – og naturen taber
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider og økologi

    Et samfund, der forbyder brugen af kunstgødning, syntetiske pesticider og gensplejsning i produktionen af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Propaganda uden grænser

    Når Steen Gade citerer fra Stiig Markager og GEUS om "målbare negative effekter af regeringens landbrugspakke gennem forøget indhold af nitrat i vandet lige under markerne", så er det et klart signal om at han er faldet for propagandaen mod landbrugspakken. Eller måske er han et led i den...?

    Selvfølgelig kan der måles effekt af landbrugspakkens gødningregulering, når man måler i "vandet lige under markerne". Det skal der jo kunne, hvis der skal være mening i det hele. Hvorfor skulle man ellers give gødning?

    Pointen er, at der intet kan måles i grundvandet, hvorfra drikkevandet hentes.

    En anden pointe, som Steen Gade formentlig også lukker øjnene for, er, at målingerne af nitrat er flyttet længere op mod jordoverfladen, fordi man ikke kan registrere nogen udvikling i det rigtige grundvand under grundvandspejlet. Det hænger sammen med, at der ikke eksisterer nitrat i det iltfri grundvand.

    Men Danmark har defineret grundvand forkert gennem en årrække og måler i noget, der kaldes "iltet grundvand", men reelt er jordvand, som helt naturligt indeholder nitrat - både under landbrug og andre bevoksede arealer.

    Påstanden om de 700 tons om året er et falsum - muligvis hentet fra Berlingskes mishandling af hele emnet i vinterferie-ugen.

    Påstanden om algevækstens fordobling er et falsum.

    Påstanden om, at i EU's vandrammedirektiv skulle stille krav vedrørende "kvælstofudsivning" er et falsum.

    Det hele ligner propaganda uden grænser. En "propagandapakke", om man vil.

  • Anmeld

    Carsten Dyhr-Nielsen

    Drikkevand?

    Kære Poul Vejby-Sørensen
    Hvad har drikkevand at gøre med landbrugspakkens manglende resultater i forhold til at nedbringe udledningen af kvælstof til vandmiljøet med henblik på at forbedre miljøtilstanden?

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

MINISTERSKIFTE: Danmark skal være det førende land i grøn omstilling, og det stiller krav til idérigdommen i ministeriet, lød det fra den nye miljøminister, da der torsdag blev udvekslet både bacon og blæksprutte under vagtskiftet i Miljø- og Fødevareministeriet.