Steen Gade: Vi kommer ikke uden om flere og bedre grønne afgifter

KOMMENTAR: Den nye regering må fortælle den ubekvemme sandhed. Nemlig at grønne afgifter, klogt udformet og dynamiske, så de løbende kan ændres, er helt afgørende for at lykkes med en reel grøn omstilling, skriver Steen Gade.

"I almindelige omkostningskalkulationer er omkostninger ved miljøforringelser ikke inkluderet, fordi miljø hidtil har været opfattet som et "frit gode", men det er noget, der ikke kan fortsætte."

Vi lader lige sætningen stå lidt – og lyse op – for det er jo nøglen til at forstå, hvordan vi kan opnå bæredygtighed – eller måske vigtigere: hvorfor vi er så langt væk fra at være bæredygtige.

Under alle omstændigheder er det næsten dramatisk alarmerende, at forståelsen af denne grundlæggende svaghed ved traditionel økonomisk tænkning og dermed politisk stillingtagen stadig i dag er så ringe, at ovenstående citat kan opleves som en del af den helt aktuelle grønne fornyelse. Især når jeg løfter sløret for, hvor lang tid siden det er, at det er skrevet. Og af hvem.

Det er nemlig officiel dansk politik. Skrevet af den danske regering i den nationale rapport til verdens første globale miljømøde, FN-konferencen i Stockholm, helt tilbage i 1972. Altså for snart 50 år siden og næsten 20 år før Brundtland-rapporten i 1987 og Rio-topmødet i 1992.

Jeg har lyst til at fortsætte med at citere: "Vi må rationere disse frie goder, sætte en pris på dem og i princippet forlange, at producenter inkluderer dem i deres kalkulationer af omkostninger og lade forbrugerne betale – som de allerede gør for lønninger, indpakning og transport. Det vil desuden betyde, at producenterne ville blive stimuleret til at introducere metoder, der forurener mindre end andre."

En af metoderne, hvormed vi kan modvirke tankegange om frie goder og reparere på den fundamentale ubalance, er at indføre grønne afgifter. En politik, der til en vis grad blev fulgt i 1990'erne, men som sluttede brat med systemskiftet i 2001.

Anders Fogh Rasmussen lagde et stærkt miljøministerium for had, kaldte til kamp mod alle eksperter, støttede Bjørn Lomborg og lancerede samtidig begrebet skattestop. Grønne afgifter er røde indeni, hed det!

Et skattestop, der også i senere fortolkninger har lagt voldsomme begrænsninger på evnen til at ændre politiske prioriteringer. I stedet for at videreudvikle afgifter, kvoter og avanceret producentansvar for at modvirke tankegangen om de fri goder blev næsten alt låst fast – desværre i årtier.

Ingen har turdet åbne ballet og fortælle den ubekvemme sandhed. Nemlig at grønne afgifter, klogt udformet og dynamiske, så de løbende kan ændres, er helt afgørende for at lykkes med en reel grøn omstilling.

Men nu må tiden være inde. Det er helt nødvendigt, og jeg tror også, at det nye i den folkelige opinion er, at mange, mange flere godt kan se det.

Ingen, der gider tænke lidt over det, kan da forsvare, at vi reelt giver tilskud til stærkt forurenende flyrejser, at vores landbrug lever af støtte, der stadig alt for meget prioriterer et landbrug, der forurener voldsomt.

At vi slet ikke er kommet i gang med at beskatte trængsel, at vi som forbrugere ikke ved noget særligt om, hvordan de ting, vi køber, forurener, at plastikproducenterne stadig ikke skal betale hele oprydningen efter plastik forurening.

At de, der bygger fabrikker, byer, veje stadig ikke skal kompensere ved at udlægge andre arealer til øget biodiversitet, at kemikalieproducenterne stadig ikke skal betale for oprydning af fortidens kemikaliedepoter, at oliefirmaerne ikke tvinges til at betale tilbage til samfundet.

Vi har brug for, at den nye regering tør åbne ballet. Flyafgifter ligger lige for og derefter et omhyggeligt udredningsarbejde om, hvordan vi i praksis kan begynde at tage konsekvenserne af, at der ikke findes frie goder her på kloden.

Flere og bedre grønne afgifter. Kemikalieafgift til at betale for oprydning af de giftforureningerne, roadpricing som delvis erstatning for bilafgifter, grønne finanslove med en helt ny måde at prioritere vores investeringer på, så grønne investeringer får langt bedre muligheder. Bare for at nævne noget af alt det, en reel grøn omstilling kræver.

Næsten lige så vigtigt som nye afgifter er det at ændre de afgifter og tilskud, vi har i dag, så de hjælper og fremmer den grønne omstilling. Allerede i den forrige energiaftale var man enig om det på energiområdet, men systemerne og de fleste politikere er hunderædde for at tage diskussionen om at lægge dem helt om.

Når vores el bliver grøn, skal afgiften jo i stedet lægges på det, der er sort eller er problematisk. Når landbruget i hele EU reguleres via tilskud, bør vi da også have fælles minimumsafgifter på kvælstof, fosfor, pesticider og klimaforurening. Skat i EU er jo nu heldigvis ikke længere tabu, så hvorfor ikke?

Det samme gælder afgifter og kvoter på erhvervslivet. EU bør blive den helt afgørende kampplads – også for grønne afgifter. Og hvorfor ikke gå forrest i Danmark med en reel grøn skattereform, der beskatter ressourceforbrug og forurening og nedsætter personbeskatningen?

Omfattende ændringer? Jo, men kun en af de tankegange, som vi skal følge, hvis vi for alvor vil leve op til al miljøpolitiks grundregler: Nemlig at det er forureneren, der skal betale, og at vi skal følge forsigtighedsprincippet.

-----

Steen Gade (f. 1945) er miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF–miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen.

Forrige artikel Lone Andersen: Der er brug for flere midler til at skabe viden om naturpleje Lone Andersen: Der er brug for flere midler til at skabe viden om naturpleje Næste artikel Jacob Bjerregaard: Nyt lovforslag om lugtkrav gavner byområder Jacob Bjerregaard: Nyt lovforslag om lugtkrav gavner byområder
  • Anmeld

    Søren Wium-Andersen · biolog cand. scient.

    Grønne jordskatter efter CO2 belastning

    Naturligvis skal forureneren betale. Hvorfor ikke indføre et system med en grøn differentieret jordskat, som gradueres efter landbrugsjordens CO2 belastning? Ganske ligesom din halvårlige ejerafgift på bilen delvist afregnes efter dens CO2 belastning.

    For landbrugsjorder udleder meget forskellige CO2 mængder. Den type jord, der udleder mest CO2, er den såkaldte tørvejord eller ”lavbundsjord”. Det er jorde, der allerede er kortlagte og dækker i alt 107.000 hektar. Mange af jordene er tidligere blevet drænet med tilskud fra det offentlige. Lige siden har disse jorde frigivet store mængder af CO2 til atmosfæren i forbindelse med tørlægning. For tørven nedbrydes og udsender CO2, når jorden iltes på grund af dræningen. Landbruget kan nedsætte sin CO2 belastning ved at sætte tørvejordene under vand igen.

    Hvad ville være mere naturligt end at øge beskatningen af lavbundsjordene til et sådant niveau, at de igen sættes under vand?

    Det vil efter min opfattelse være en let og elegant løsning, der lader forureneren selv betale for sin CO2 belastningen indtil den ophører, når arealerne igen bliver vandlidende.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Steen Gade lukker øjnene for økologi og spildevand

    Danmark er hjemsøgt af politikere, som vil begrænse CO2-udledningen med 70 procent og samtidig fordoble den økologiske produktion.

    Det er imidlertid forlængst dokumenteret, at økologisk mad udleder 50-70 procent mere CO2 end almindelig mad på grund af lavere udbytte (lig med større arealforbrug) og mere jordbehandling med større CO2-udledning til følge fra både jordbunden og den maskinelle behandling.
    Derfor bør den politiske økologi-støtte ændre fortegn, så den bliver en klimaafgift.

    - Og når Steen Gade henviser til, hvad han kalder "miljøpolitikkens grundregler" (at det er forureneren, der skal betale, og at vi skal følge forsigtighedsprincippet), så bør han interessere sig mere for spildevand, som han har forsømt at gøre opmærksom på i mange, mange år. Spildevandsudledningerne i vandmiljøet er et kæmpeproblem, som politikere har tendens til at overse.

  • Anmeld

    jakob zeuthen · miljøpolitisk chef

    enig i at grønne afgifter skal være relevante og skabe effekter som grøn omstilling

    jo der er brug for at omtænke den måde vi bruger grønne afgifter. Skal de som de mindste indføres skal de være rigtig grønne ved at ændre produktion og adfærd. En grøn afgift for en kemikalieindustri giver dog ikke mening fordi den ligger uden for Danmark. I dag leveres industriens kemikalier primært via distribution fra lande omkring os faktisk som en service. Brancheforeningen der organiserer distributionen hedder Kemi & LIfe Science.. Industritidsalderen har som bekendt været mere eller mindre afviklende de sidste årtier. I dag e mere end 70 % af alle privatansatte i et eller andet serviceerhverv.
    Så skal der indføres grønne afgifter kræver det en mere tilbundsgående analyse hvor forureneren reelt er i dag - ellers bliver afgiften aldrig grøn.

Wermelin varsler forbud mod Roundup i private haver

Wermelin varsler forbud mod Roundup i private haver

UKRUDT: Private haveejere må droppe sprøjtemidler, når ukrudt skal bekæmpes i fremtiden, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin. Meldingen bliver mødt med begejstring hos støttepartierne.