Debat

Stiig Markager til fødevare- og miljøministeren: Jeres bekymring for havets tilstand er hykleri

Det er fair at mene, at 7.000 landmænds industrielle landbrug er vigtigere end livet i havet. Men det er hykleri, når man samtidig udtrykker bekymring for havets tilstand og lover at gøre noget ved det, skriver Stiig Markager.

Jeg har forsket i kvælstof, havmiljø og iltsvind siden 1997 og må konkludere, at vi, videnskabelig set, ved alt, hvad der er nødvendigt at vide for at handle, skriver Stiig Markager.
Jeg har forsket i kvælstof, havmiljø og iltsvind siden 1997 og må konkludere, at vi, videnskabelig set, ved alt, hvad der er nødvendigt at vide for at handle, skriver Stiig Markager.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Stiig Markager
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Torsdag 6. juni udtrykte to ministre, fødevareminister Jacob Jensen (V) og miljøminister Magnus Heunicke (S), deres bekymring for havmiljøet, fiskeri og muligheden for at få fisk at spise fremover: 'Derfor er det også nødvendigt, at vi gentænker vores sameksistens med det havmiljø, der i tusindvis af år har udgjort et dansk varemærke. Vi er forpligtede til at sikre, at vi får livet tilbage i vores havmiljø og sikre sunde fiskebestande i fremtiden'.

Det lyder jo godt. Nu har Venstre altså forpligtet sig til at genoprette havmiljøet og dermed også fiskeriet.

Problemet er bare, at Venstre og fødevareministerens handlinger er i direkte modstrid med det, som Jacob Jensen siger i indlægget.

Jacob Jensen har netop ophævet kravet om videoovervågning af sorteringsbåndet på fiskerbåde. Det er på trods af, at det er dokumenteret, at videoovervågningen øger den mængde fisk, der registreres som bifangst mellem syv til otte gange. Det vil sige, at ulovlig udsmidning af fisk, som skal indgå i kvoten, reduceres tilsvarende.

Ifølge Jacob Jensen er det traumatiserende for fiskerne, hvis man kan se deres hænder på video.

Landbruget presser miljøet

Overfiskeri og bundskrabende redskabers ødelæggelse af havbunden er to vigtige presfaktorer på havmiljøet. Den helt dominerende presfaktor er dog landbrugets udledninger af kvælstof.

Det er nu slået fast i et utal af analyser, herunder tre internationale evalueringer, over de seneste 22 år. Det er de danske udledninger af kvælstof, som slår havmiljøet, fiskene og fiskeriet ihjel i fjordene, Bælthavet og til dels i Kattegat.

De danske udledningerne af kvælstof skal reduceres med en tredjedel, og da cirka 90 procent af de menneskeskabte udledninger kommer fra landbruget, skal landbrugets udledninger næsten halveres.

Læs også

Ifølge Venstre skal de ske ved frivillige aftaler med landbruget. 

Lad os lige analysere udtrykket 'frivillig'.

Hvis vi antager, at ingen frivilligt går ned i løn eller frivilligt sælger jord under markedsprisen, så betyder en 'frivillig' aftale med landbruget, at landmanden skal modtage en økonomisk kompensation, som modsvarer det tab, man får ved nye restriktioner på anvendelsen af kvælstof.

Med andre ord; Forureneren skal kompenseres af samfundet for at holde op med at forurene.

Det er præcis det modsatte af princippet om, at 'forureneren betaler', som er et grundlæggende princip i EU's miljøpolitik og i Danmark siden 1970'erne.

Grøn omstilling kommer med tab

Man kan indvende, at landmanden har købt jorden under nogle forudsætninger; Fri anvendelse af kvælstof op til økonomisk optimum, at man får hektarstøtte på cirka 2.000 kroner per hektar per år, og at man må dræne og afvande, hvor det er nødvendigt. Ændres disse forudsætninger, er man berettiget til en kompensation.

Til det må man sige, at alle må bære tab i den grønne omstilling. Blandt andre ejeren af en dieselbil eller et gammelt hus. 

Alle må bære tab i den grønne omstilling.

Stiig Markager
Professor, Aarhus Universitet

Og landmanden har vidst – eller burde have vidst – at kvælstof er et miljøproblem. Den viden har vi haft i 40 år.

Når man har købt jord til eksempelvis 300.000 kroner per hektar, har man som erhvervsdrivende løbet en kendt risiko.

Man høster gevinsten, når det går godt, og bære selv risikoen når der er tab – er det ikke sådan en liberal markedsøkonomi fungerer?

Men hvorfor udtaler en havbiolog sig om disse forhold?

Fordi jeg har forsket i kvælstof, havmiljø og iltsvind siden 1997 og må konkludere, at vi, videnskabelig set, ved alt, hvad der er nødvendigt at vide for at handle.

Vi kender og kan kvantificere hele sammenhængen fra det kvælstof, der tilføres marken, dets vej gennem jorden, grundvand og vandløb til fjorden. Optaget af kvælstof i alger i fjorden. Alger, som vokser, dør og falder ned på fjordbunden som slam, der rådner og giver iltsvind. Iltsvind, som slår bunddyr, ålegræs og fisk ihjel, og som dermed fjernes grundlaget for fiskeriet.

Der er ikke mere at komme efter videnskabeligt. Det er kun politisk handling, som mangler.

Stop drift af landbrugsjorden

Vi er nødt til at stoppe driften på omring 20 procent af landbrugsjorden, svarende til cirka 600.000 hektar. Hvis det skal ske ved frivillige aftaler, koster den omkring 120 milliarder. Det virker urealistisk.

Den eneste reelle vej fremad er via erstatningsfri regulering.

Stiig Markager
Professor, Aarhus Universitet

Den eneste reelle vej fremad er via erstatningsfri regulering.

Lovgivning, som sætter generelle restriktioner på dyrkningen af de marginale jorden, og som bidrager med langt det meste af det kvælstof, som ødelægger livet i havet. I øvrigt de samme jorde, som udleder CO2, skaber oversvømmelser og forringer biodiversiteten.

Det er helt fair at have det politiske synspunkt, at 7.000 landmænds industrielle landbrug, som bidrager med mindre end to procent af vores velstand, er vigtigere end livet i havet. Ligesom det er helt fair at mene, at et billede af en fiskers hånd på en video er tegn på et overvågningssamfund.

Men det er hykleri, når man samtidig udtrykker bekymring for havets tilstand og lover at gøre noget ved det.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stiig Markager

Professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1987), ph.d. i akvatisk økologi (Aarhus Uni. 1992)

Jacob Jensen

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 1998)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024