Størup: Venstre er igen ude med ploven efter naturen – men god krisehåndtering er ikke at starte en ny krise

Venstre har med afsæt i den tragiske krise i Ukraine grebet muligheden for et opgør med den tvungne braklægning. Venstres Asger Christensen, der er medlem af landbrugsudvalget i Europaparlamentet, presser nu på for at få suspenderet brakordningen.

Historien gentager sig. Sidst, Venstre havde muligheden, blev over 150.000 hektar pløjet op. Også dengang lovede Venstre via daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen, at naturen ville blive kompenseret. Dette skete ikke, og Eva Kjer Hansen endte med at få en alvorlig næse af Folketingets Europaudvalg.

God krisestyring kendetegnes ved ikke at foretage sig noget, der starter nye kriser. En opdyrkning af brakmarkerne vil ikke kun forværre naturkrisen, men vil også øge næringsforureningen og øge CO2-udslippet. 

Hvis Venstre virkeligt bekymrede sig om en potentiel fødevarekrise, så var det en reduktion i kødforbruget, partiet burde argumentere for.

Peder Størup
Indehaver, Naturbeskyttelse.dk

Mere støtte til vegetabilske fødevarer og natur

Braklægning er ikke et mirakelmiddel naturmæssigt, men det er i en stærkt forarmet natur et ikke uvæsentligt bidrag. Brakmarkerne er næsten konsekvent placeret der, hvor udbyttepotentialet er dårligst, hvilket vil sige på våde og tørre arealer, hvor afgrøde ofte slår fejl.

Disse arealer ligger tit i tilknytning til eksisterende natur, hvor de er med til at sikre nye levesteder og udgør en bufferzone mellem naturen og den del af marken, der er dyrket. 

Hvis Venstre virkeligt bekymrede sig om en potentiel fødevarekrise, så var det en reduktion i kødforbruget, partiet burde argumentere for. Ved at lade fødevarer tage omvejen over kødet til bordet, tabes store mængder energi og protein, der kunne være blevet til sunde og næringsrige fødevarer. 

En forsvarlig krisestyring ville derfor være at stoppe for tilskuddet til marker, der udelukkende producerer dyrefoder, og kun give støtte til arealer, der leverer vegetabilske fødevarer og natur.

Det ville reducere behovet for jord under plov og samtidig øge udbuddet af sunde fødevarer, da der ville kunne produceres meget mere på det samme areal.