Tal-vridernes kamp i medierne

MANDAGSTRÆNEREN: Fakta kan gradbøjes. Der skæres en hæl og hugges en tå i samfundsanalyserne, så de passer til agendaen i ministerierne, hos lobbyisterne og blandt politikerne. Man begynder med konklusionen – og regner så baglæns. Hele tre nye bøger har fokus på tal-artisterierne.

Af Susanne Hegelund og Peter Mose
Forfattere og rådgivere

Det er sjældent, at medierne tager Slotsholmens embedsmænd i direkte talmanipulation, som det er sket for det skandaleramte justitsministerium. Først blev de indenrigspolitisk positive virkninger af regeringens bebudede asylstramninger fejlagtigt overdrevet – med det resultat, at den socialdemokratiske minister kom til at se dum ud i sit politiske salgsarbejde. Tal og budskab hang ikke sammen. Dårligt embedsmands-håndværk.

Men det skulle blive værre endnu: Embedsværkets næste bommert i det nødløgns-martrede ministerium var at liste ind i ministeriets hjemmesidearkiv og vende en famøs pressemeddelelse på hovedet: Nu talte ministeren pludselig sandt. En avis faldt over det ilde udførte cover up, og så måtte ministeriet rette formuleringerne tilbage til den oprindelige form.

Der er flere grunde til, at Justitsministeriets departementschef i sidste uge blev degraderet. Men mon ikke tilliden fik yderligere et knæk med disse gennemskuelige tal-artisterier, der gav offentligheden et sjældent indblik i, hvordan Slotsholmen kan skære fakta, tal og jura til.

Danskerne fornemmer formentlig, at ivrige og debatlystne folketingspolitikere indimellem kan runde op og ned i statistikkerne for at presse virkeligheden ind i deres eget politiske projekt. Men i de flestes øjne har ministeriernes embedsmænd trods alt stadig en saglig, faglig og evidensbaseret tilgang til datamængder, og hvordan de bør behandles.

Churchill og Goebbels
I en ny bog – Fup, fejl og fordrejninger af Thomas Buch-Andersen og Mads Bøgh Johansen – filosoferer Dansk Industris topchef, Karsten Dybvad, over, hvor vigtigt det er for troværdigheden, at ens tal holder. Tal, grafer og statistik bliver konstant plantet i medierne og delt på de sociale medier. Det sker for at erobre samfundsdagsordenen. DI bruger – som alle professionelle lobbyorganisationer – selv tal og analyser, når erhvervslivets agenda skal i avisspalterne.

”Jeg stoler kun på den statistik, jeg selv har manipuleret,” er et velkendt citat, som Winston Churchill gerne bliver taget til indtægt for. Men – som Dybvad finurligt føjer til – er det usikkert, om ordene faktisk kan tilskrives Churchill. De kan også stamme fra nazisternes propagandaminister Goebbels i forsøg på at bringe den britiske modstander i miskredit.

Pointen er i Dybvads optik, at lobbyisterne bør besinde sig og ikke forfalde til unøjagtige, men overskriftsegnede undersøgelser. Ellers bliver samfundsdebatten så tal-forurenet, at det ender med, at vi som Churchill – eller var det nu Goebbels? – kun stoler på den statistik, vi selv har manipuleret.

Den nye bog er skrevet af folk fra DR's program Detektor, som er sat i verden for at fakta-tjekke og sætte spot på løsagtig talomgang. Man skal ikke have siddet længe i en interesseorganisation, før man har programmet i røret, og det kan bringe koldsveden frem, hvis man ikke har orden i billetterne.

Embedsmænd regner baglæns
Men også embedsmænd spinner med tal og skærer beregninger hårdt til, i hvert fald ifølge en anden bog – Mørkelygten af Jesper Tynell, der også er fra DR. Anonyme embedsmænd fortæller, hvordan de begynder med den politiske bestillingsopgave: Det er her, vi skal lande. Herefter regner de angiveligt baglæns, så tal og argumenter passer. Ikke meget anderledes end man ser det ske i interesseorganisationerne.

Embedsmændene skal hjælpe ministeren med at overbevise omverdenen om, at her er der et påtrængende samfundsproblem, der kalder på hans visdom og handlekraft. Ammunitionen er blandt andet medie-egnede notater.

Direkte usande er graferne og tabellerne ikke – den går ikke på Slotsholmen. Men medierne får ikke fanget, at der måske er redigeret i virkelighedsfremstillingen. Der er masser af djøf-kneb, når det gælder talknusning. Nogle gange kommer interesseorganisationerne også til kort og opdager for sent, hvad der varmes op til.

Forfatteren bruger som eksempel, hvordan Fogh-regeringen – trods advarsler fra arbejdsmarkedets parter – tog livet af de statslige AF-kontorer og i en politisk studehandel med KL fik gelejdet jobopgaverne over til kommunerne.

Beskæftigelsesministerens embedsmænd skar analyserne til, så de miskrediterede AF og samtidig signalerede faglig autoritet – lige den rette cocktail til at iscenesætte og plante historier om, at kommunerne kunne løfte opgaven bedst. Redaktionerne? De huskede ikke altid at spørge kritisk ind til de godbidder, de skiftevis fik serveret i forløbet.

Det er dog for nemt at skyde skylden på fortravlede journalister med opråb om, at de burde studere mere statistik på deres uddannelser. Man kommer nærmere sagens kerne ved at konstatere, at medierne er en kampplads, hvor alle – ministerier, folketingspolitikere og interesseorganisationer – skærer deres bid af virkeligheden til. Og at de bruger omtrent samme metoder til at presse konkurrenterne og vinde politisk terræn.

Taltyranniet fra Pisa
Tallene bruges – og misbruges. En tredje ny bog – Tænk på et Tal skrevet af Politiken-journalisten Poul Aarøe Pedersen – peger især på det sidste, i hvert fald når det gælder uddannelsespolitikken herhjemme.

Han langer hårdt ud efter talregimet i de såkaldte PISA-målinger. De internationale ranglister har siden 2001 trukket et ødelæggende spor af skolepolitiske hovsa-løsninger efter sig, lyder hans dom. Uddannelsespolitikerne har – for at undgå dårlig medieomtale hvert tredje PISA-år – strammet skruen på en måde, Danmark angiveligt kommer til at fortryde. Mon ikke Danmarks Lærerforening allerede har købt et klassesæt af bogen?

Sandt eller ej – tal er den hårde valuta i beslutnings-danmark. De skal indsamles, bearbejdes og fortolkes med varsomhed – og større agtpågivenhed end Justitsministeriet evnede i sagen om de syriske og irakiske asylansøgere.

Det tema får ministeriets detroniserede departementschef bedre tid til at reflektere over, når hun lander i Kirkeministeriet. Her handler det ikke kun om tal, men også tro.


Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk.

Forrige artikel Er vi virkelig EU's duksedrenge? Er vi virkelig EU's duksedrenge? Næste artikel Ny opgave til Slotsholmen Ny opgave til Slotsholmen
Søren Hermansen om den grønne omstilling: Vi har ikke lært en skid

Søren Hermansen om den grønne omstilling: Vi har ikke lært en skid

FEATURE: Eventyret om Samsøs transformation fra oliehungrende lokalsamfund i knæ til hele verdens grønne solstrålehistorie kan ikke fortælles uden Søren Hermansen. Hans opskrift på den grønne omstilling handler om lokal forankring og medejerskab. Politik giver han til gengæld ikke meget for.