Tidligere medlemmer af Fiskerikommission: Fremtidens danske fiskeri er på spil uden en samlet plan

Troels Jacob Hegland
Fhv. medlem, Fiskerikommissionen, lektor i fiskeriforvaltning, Aalborg Universitet
Peter Grønkjær
Fhv. medlem, Fiskerikommissionen, professor i marinøkologi, Aarhus Universitet
2024 blev ikke året, hvor de politiske forhandlinger om rammerne for fremtidens danske fiskeri blev tilendebragt.
Formodentlig bliver de først påbegyndt i 2025, om end regeringen internt nok allerede har gjort sig nogle tanker i forlængelse af Fiskerikommissionens rapport og anbefalinger, der landede i december 2023.
Hvorom alting er, så står vi nu ved udgangen af 2024, uden en samlet plan for fremtidens danske fiskeri.
Et år fra eller til gør vel ikke den store forskel, kan man mene. Og sådan er det måske nok under normale omstændigheder, men situationen er måske mere usædvanlig end som så.
Afvikling af fiskeriet
I flæng kan det nævnes, at CO2-afgiften indfases fra årsskiftet, fiskeriet efter stenbider er blevet lukket, ålefiskeriet er lukket i de mest ’fangsteffektive’ måneder, og senest er torskekvoten i Kattegat sat lavere i 2025 end i 2024, hvilket er en kæmpe udfordring for den frivillige, incitamentsbaserede kameraordning.
Med vores kendskab til fiskeriet, så er vi reelt bekymrede for, at de kan medføre, at dele af fiskeriet afvikles.
Troels Jacob Hegland og Peter Grønkjær
Hhv. lektor, Aalborg Universitet og professor, Aarhus Universitet
Derudover vil der formodentlig ganske snart blive indført forbud mod bundslæbende redskaber i større havområder i indre danske farvande.
Alt sammen tiltag, der har til hensigt at bekæmpe klimaforandringerne, beskytte truede arter, øge biodiversitet og forbedre miljøet i vores fælles hav – og som i lyset af tingenes tilstand er nødvendige, men i nuværende form måske ikke optimalt designede.
Vi er ikke fiskere eller fiskeriøkonomer, og vi kan ikke vurdere præcist, hvor og hvor store de økonomiske udfordringer er.
Men med vores kendskab til fiskeriet, så er vi reelt bekymrede for, at de kan medføre, at dele af fiskeriet afvikles på en uhensigtsmæssig og ustruktureret måde, der i værste fald vil fjerne nogle af de spillebrikker, der bør være på brættet, når der politisk skal tages beslutninger om fremtidens danske fiskeri.
Mindre fartøjer bliver ramt hårdest
Vi kan gisne om, hvor krydspresset vil ramme hårdest og hurtigst, og et godt bud er hos mindre fartøjer, der fisker kystnært og lander lokalt, selvom der givetvis også er andre segmenter, der oplever et hårdt pres.
Det er ikke op til os at beslutte rammerne for den fremtidige udvikling, men i Fiskerikommissionens rapport lægges der op til, at kystfiskeriet af mange forskellige årsager bør styrkes.
Mens vi venter på en samlet politisk aftale for fremtidens danske fiskeri, er det derfor vores personlige indstilling, at man politisk på kort sigt bør kigge meget grundigt i værktøjskassen med henblik på at sikre, at der ikke sker en ukoordineret afvikling af en del af flåden, som kunne have været et vigtigt element i fremtidens danske fiskeri.
Det betyder nok også i praksis, at man bør gå med åbent sind til spørgsmålet om, hvorvidt elementer som kompensations- og tilbageførselsordninger, såvel som oplægnings- eller ophugningsstøtte, skal bringes i spil i en overgangsfase – selvom det sådan set er udtryk for praksisser, som vi meget gerne skal komme væk fra i fremtidens danske fiskeri.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Moderaternes akavede griseforslag lyder som bluff
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Nye grønne ordførere ser frem mod den nye valgperiode: ”Afgørende handling er indtil videre udeblevet”
- Friluftsrådet til den kommende regering: Prioritér befolkningens naturglæde og gør naturen til en folkesag

















