Trængte husejere får hjælp til kloakering

Hjælpen er på vej til de husejere, der har svært ved at finde penge til ny kloakering.Vi skal have et bedre vandmiljø, men det skal ske, uden folk bliver sat i fængsel, fordi de ikke har råd at betale en kloakregning.
Kirsten Brosbøl (S)
Miljøminister
Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) lover nu, at hun til efteråret vil være klar med en ny lov om finansiering af spildevand i områder med særligt trængte boligejere.
Ifølge ministeriet drejer det sig om ca. 40.000 grundejere i landområderne, der skal have renoveret eller etableret den korrekte kloakering. Men det er ikke alle, der har det økonomiske råderum til at foretage disse forbedringer. Omkring 1.700 af boligejerne har ifølge Miljøministeriets tal ikke ressourcerne til at gennemføre en sådan opgave, og det er disse, man nu vil gøre en indsats over for.
"Regeringen er meget optaget af at finde en løsning på dette problem, og vi vil have et lovforslag klar i efteråret. Vi skal have et bedre vandmiljø, men det skal ske, uden folk bliver sat i fængsel, fordi de ikke har råd at betale en kloakregning," siger Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.
Flere mulige løsningsforslag
Den endelige løsningsmodel bliver fastlagt i loven til efteråret, men Miljøministeriet har allerede nu præsenteret mulige løsningsforslag.
En mulighed er at forlænge fristen til at forbedre spildevandsforholdene, sådan som det blev fremsat i et beslutningsforslag fra Konservative i april måned i år. Dengang foreslog Konservative, at grundejeren fik et femårs varsel til forbedre sin kloakering. En anden mulig løsningsmodel er en afdragsordning mellem borgeren og spildevandsselskabet, hvor omkostningerne betales tilbage over en årrække.
"Kloakering er en opgave, som skal løses for miljøets skyld, men det skal ske på en måde, så ingen kommer i gældsfængsel. Vi må sammen finde en ny og bedre løsning, så Danmark bliver kloakeret, så vi kan få et rent vandmiljø," siger Kirsten Brosbøl i pressemeddelelsen.
Der har gennem længere tid været debat om, hvordan problemet med kloakering i yderområderne skal håndteres. Senest foreslog Dansk Miljøteknologi i et brev til Miljøudvalget, at man løste problemet bedst ved at hæve spildevandsafgiften med 10 kr. pr. m3 for husstande, som ikke er koblet på en spildevandsledning. De penge skulle indgå i en pulje, som kunne yde lån eller tilskud til de økonomisk trængte husejere.
Indsigt
Mogens Nørgaard Mogensen60 årI dag
Fhv. adm. direktør og Senior Partner, PwC
Mads Tang Dalsgaard60 årI dag
Nordeuropæisk chef, Aspen Pharma, fhv. landedirektør, Amgen
Helge Danneskiold-Samsøe45 årI dag
Formand, Danske Vandløb, ejer, Øllingsøe Gods, formand, Ryde Å Lav, bestyrelsesmedlem, Landøkonomisk Selskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Udvalget spørger Jacob JensenSkal forureneren betaler-princippet også gælde for landbrug?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Nøgleområder i central grøn aftale melder om problemer: Tidsplanen er urealistisk
- Grønne aktører: Der kan ikke længere være tvivl om, at Tange Sø skal droppes, og Gudenåen slippes fri
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Hofor og DI: Vandforsyningen er presset. Vi har brug for et sprøjteforbud og nye mål for skovplantning













