Bliv abonnent
Annonce

Tre nye chefer i Odense kommune

31. oktober 2014 kl. 11.10

I august ansatte man to nye afdelingschefer i form af Thomas Østergaard Jørgensen og Charlotte Moosdorf. 3. november starter den nye stabschef Morten Møller Iversen, og puslespillet er dermed komplet.

Thomas Østergaard Jørgensen står i spidsen for forvaltningens samlede anlæg og drift af byens veje, parker og kommunale ejendomme. Han har tidligere erfaring fra flere danske og udenlandske koncerner, hvor han blandt andet har arbejdet med udbud og kontraktstyring. Derudover har han kommunal erfaring fra sin seneste stilling som entreprenørchef i Slagelse Kommune. 

Charlotte Moosdorf er tidligere kontorchef i By- og Kulturforvaltningen i Odense. Hun står nu i spidsen for forvaltningens myndighedsbehandlinger omkring miljø-, natur- og byggesager. Derudover skal hun også lede ErhvervsKontakten samt planlægning inden for affald, klimatilpasning, energi, spildevand, vandforsyning og grundvand.

Den sidste brik i puslespillet er Morten Møller Iversen, og han bliver leder for en ny stab under navnet Politik og Strategi, der efter omorganiseringen skal lede en bred vifte af opgaver på tværs af forvaltningen fra politisk betjening og rådgivning i blandt andet jura, kommunikation og innovative processor til geodata og digitalisering. Han kommer fra en stilling som manager for BDO, men har tidligere i Borgmesterforvaltningen i Odense som stadsdirektørens PA og siden som kontorchef. 

Allerede fra 1. januar 2015 skal By- og Kulturforvaltningen dog igen finde ny arbejdskraft, da den nuværende direktør Stefan Birkebjerg Andersen tiltræder stillingen som stadsdirektør i Odense kommune. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026