Tvivl om randzonekompensation?

Jo flere arealer, der kan indgå som miljøfokusområder, jo lavere bliver omkostningen for erhvervet, og man kan håbe, at de udtagne arealer giver en høj miljømæssig gevinst.

Brian H. Jakobsen
Seniorforsker, Københavns Universitet

Af Brian H. Jacobsen,
Seniorforsker, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
  
Der har i de sidste dage været skrevet meget om, hvilken effekt de færre randzonearealer vil have på muligheden for at nå miljømålene. En halvering af arealet med randzoner betyder jo, at der mangler over 1.000 tons N, men en del hentes med flere efterafgrøder.

Det er imidlertid også vigtigt at være opmærksom på den ændring af EU's landbrugspolitik, der kommer fra 2015. Den betyder, at der på de fleste bedrifter bliver et krav om to-tre forskellige afgrøder, og at fem procent af arealet skal være miljøfokusarealer. Disse miljøfokusarealer kan være randzoner, efterafgrøder, proteinafgrøder m.m.
  
Miljøfokusområderne har den fordel, ligesom de gamle brakarealer, at de kan placeres, hvor det er mest hensigtsmæssigt for den enkelte landmand.

Omvendt giver de forskellige vægte et incitament til at bibeholde de udskældte randzoner. I det næsten endelige udspil fra Kommissionen har efterafgrøder kun en vægt på 0,3, mens randzoner indgår med 1,5, når miljøfokusarealet skal opgøres.
   
Danmark når i mål
Vægten for proteinafgrøder ender nok med at være ca. 0,7, og det forventes, at Danmark nationalt stort set når i mål med den nuværende arealanvendelse uden yderligere udtagning. På bedriftsniveau kan f.eks. de færre randzoner betyde, at der skal etableres flere efterafgrøder m.m., for at målet nås.

Jo flere arealer, der kan indgå som miljøfokusområder med den nuværende anvendelse, jo lavere bliver omkostningen for erhvervet, og man kan håbe, at de nyudtagne arealer giver en høj miljømæssig gevinst. 

Miljøfokusordningen minder lidt om de gamle brakarealer, hvor en del af arealet skulle udtages, for at man kunne modtage enkeltbetalingsstøtten. Det giver ikke altid mening, at dette er på bedriftsniveau i forhold til et ønske om øget målretning, men det har EU fastholdt i hele processen.

Ikke støtte til alle randzoner
Da de nye krav er en forudsætning for at få udbetalt 30 procent af enkeltbetalingsstøtten, kan der formodentlig ikke ydes national støtte til disse arealer. Det betyder således, at der nok ikke kan opnås randzonekompensation til randzoner, der indgår som miljøfokusområder.

Der var oprindelig afsat ca. 100 mio. kr. årligt til randzonerne, men med en halvering af arealet og en ny landbrugspolitik vil beløbet blive meget lavere. Den politiske beslutning på dette felt er imidlertid ikke truffet endnu.