Bliv abonnent
Annonce

Udkast til nye GMO-regler møder kritik

Foto: www.monsanto.com
10. januar 2011 kl. 21.16

Vi har ingen illusioner om, at lidt større afstandskrav og andre sameksistenskrav vil forhindre, at der sker en forurening af de økologiske marker og produkter.

Paul Holmbeck
Direktør, Økologisk Landsforening

Større afstand mellem økologiske marker og marker med gensplejsede afgrøder. Det er blandt Fødevareministeriets idéer til de nye regler for dyrkning af GMO, som Folketingets partier er i gang med at forhandle.

I et notat fra Plantedirektoratet, som Altinget | Fødevarer er kommet i besiddelse af, skriver Fødevareministeriet blandt andet, at differentierede dyrkningsafstande kan være en mulighed - altså at afstandskravene til henholdsvis konventionelle og økologiske nabomarker ikke nødvendigvis skal være de samme, sådan som reglerne ellers lyder i dag.

Ifølge de nuværende regler skal der eksempelvis være 150 meter mellem en mark med gensplejset majs og andre marker. I notatet foreslås det, at der skal være 300 meter til nærmeste økologiske nabomajsmark, altså en fordobling af afstandskravet.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026