Udsætninger: Uskik eller nødvendighed?

ARTER: Er udsætningen af arter bare et kynisk udtryk for tivolisering af naturen, eller handler det i bund og grund om at hjælpe arterne derhen, hvor de trives bedst? Det spørgsmål deler naturfolk.

Udsætter vi arter for vores egen eller arternes skyld? Det er der delte meninger om blandt naturfolk.
Udsætter vi arter for vores egen eller arternes skyld? Det er der delte meninger om blandt naturfolk.Foto: colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Der er nogle arter, som vi er nødt til at hjælpe tilbage. Så der er særlige tilfælde, hvor vi bør overveje det.

Bo Håkansson
Naturpolitisk medarbejder i DN
Fakta
Hvad mener du om udsætninger? Bland dig i debatten – send dit debatindlæg til [email protected]

”Natur er det, der kommer af sig selv. Alt andet er bare en skide zoologisk have."

Sådan lyder budskabet fra naturvejleder og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, Morten DD Hansen.

Budskabet kommer i et debatindlæg her på Altinget.dk, hvor han tordner mod udsætninger, som han kalder et udtryk for ”ligegyldighed over for naturen”, og som kun handler om, at fagfolk og politikere ikke kan vente på, at arterne kommer af sig selv (læs debatindlæg i linkboks).

De senere år han man eksempelvis genudsat bæveren på Sjælland, sorte egern på Langeland og bisonokser i Almindingen på Bornholm, mens det er på tale at genudsætte oddere og eghjort-biller på Sjælland.

Det er unaturligt, mener Morten DD Hansen, der sammenligner udviklingen med en zoologisk have, da listen af flytninger og udsætninger bliver længere år for år.

”Det har ingen ende, og det er en værre uskik,” skriver han og fortsætter senere i indlægget:

”Udsætninger kan blive et så udbredt fænomen, at arternes fortælling blot bliver, at ”dén satte vi ud i 2013, denne her i 2015, og nu skal I bare se det nyeste skud på stammen - eghjorten er tilbage!”

Uskikken handler for Morten DD både om det principielle og det faglige. Det principielle er illustreret i ovenstående indledning, om at naturen kun er, hvad den selv ønsker at være, mens det faglige handler om, at udsætning kan fjerne fokus fra naturplejen, da man bare kan udsætte en art igen, hvis den uddør. 

Tivolisering
Morten DD Hansen bliver bakket op af Dansk Ornitologisk Forening, som også mener, at der er sket et skred de senere år. Formand Egon Østergaard lægger således vægt på, at naturen skal være noget dynamisk. Noget, vi ikke blander os i. Det er et principielt udgangspunkt, som handler om at bevare denne forståelse af naturen, så den ikke ”tivoliseres”.

”Hvis vi blander os i naturen, så få vi en tivolisering, hvor vi sætter arter ud, som, vi lige her og nu mener, er interessante,” siger Egon Østergaard, der desuden mener, at udsætning af fasaner og agerhøns er særligt problematiske.

Morten DD Hansen er i sit debatindlæg inde på samme problematik, da han netop ser jagt-arterne som et tydeligt eksempel på, at vi udsætter for egen og ikke for artens skyld.

DN: Arter skal hjælpes tilbage
Naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, Bo Håkansson, kalder diskussionen meget svær, men mener, at det er for firkantet at afvise det totalt. Han peger på, at eksempelvis bæveren på Sjælland ”stortrives” og har skabt en masse ny natur. Foreningen mener således, at udsætninger kan være nødvendige, hvis der er tale om ordentlige levesteder, hvis arten tidligere har være dér, og at arten ikke af sig selv kan komme tilbage.

”Der er nogle arter, som vi er nødt til at hjælpe tilbage. Så der er særlige tilfælde, hvor man bør overveje det,” siger han.

Bo Håkansson peger eksempelvis på, at der på Langeland er gode levesteder for sorte egern, som bare ikke af sig selv kan komme tilbage. Han afviser derfor, at udsætninger tager fokus væk fra naturpleje, når man kun sætter ud, hvor levestederne er gode. Han mener heller ikke, at udsætninger er en tivolisering af naturen.

”Man overvejer eksempelvis at flytte eghjorten, og det er jo ikke, fordi den er nuttet, har pels og brune øjne. Det handler om, at det er ærgerligt, at man har så mange egnede levesteder, og at den ikke kan komme derhen af sig selv,” siger Bo Håkansson.

Jægere: Udsætninger sikrer naturpleje
Danmarks Jægerforenings formand, Claus Lind Christensen, mener ligeledes, at det er for kategorisk at afvise udsætninger, selvom han er enig i, at udgangspunktet er, at man ikke skal blande sig i naturen. Men når det er sagt, så har det stor betydning, om arten i forvejen er en del af dansk natur, mener han. Så derfor kan man sagtens sætte fasaner og agerhøns ud:

”Fasaner og agerhøns er noget andet. Det er en del af jagten i Danmark, og de er en del af naturen i forvejen,” siger Claus Lind Christensen.

Fasaner og agerhøns er vel et tydeligt tegn på, at vi udsætter, så mange vi ønsker, og at vi gør det for vores egen skyld?

”Nej, for vi har et loft for, hvor mange vi vil sætte ud. Fasanerne er faktisk med til at sikre naturpleje, fordi man forpligter sig til aktivt at forbedre naturen de steder, hvor der sættes mange fasaner ud,” siger Claus Lind Christensen.

 

Hvad mener du om udsætninger? Bland dig i debatten – send dit debatindlæg til [email protected]

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Lind Christensen

Formand, Danmarks Jægerforbund
værktøjskonstruktør (Skive Tekniske Skole 1992), diplomleder (Vejle Teknisk Skole 1999)

Morten D.D. Hansen

Foredragsholder og naturvejleder, afgående museumsinspektør, Naturhistorisk Museum, Aarhus
cand.scient. i biologi (Aarhus Uni. 1999)

0:000:00