Urland: Pensionsselskaber skal se investeringer i naturen som mere end et nulsumsspil

Men i Danmark og i resten af EU skal pensionsselskaber og andre finansielle aktører være indstillet på at putte investeringer i løsninger, der er mere end blot en nulsumsløsning for naturen.

For med den seneste opdatering af EU-taksonomien for bæredygtig finansiering fjernede EU-Kommissionen kompensation for biodiversitet som en bæredygtig mulighed:

"Kompensation er uløseligt forbundet med biodiversitetsskader andre steder, resultatet er et nulsumsspil for biodiversitet, og på det grundlag kan det ikke repræsentere en væsentligt bidrag til biodiversiteten."

Råd anbefaler kompensation 

Hvis det skal lykkes at bremse tabet af biodiversitet og efterfølgende vende det til fremgang, påpeger Biodiversitetsrådet, at der er brug for nettopositive kompenserende tiltag, som overkompenserer for en specifik negativ påvirkning, og derved skaber en forbedring for biodiversiteten.

Tilsvarende kan frivillige "ekstra bidrag" til beskyttelse og genopretning af biodiversitet, der ikke på samme måde er koblet til en specifik afgrænset negativ påvirkning, reelt bidrage til at vende tabet af biodiversitet til fremgang.

Naturbaserede løsninger vinder indpas i international politik og forretningsdiskurs.

Helga Grønnegaard
Partner og projektchef, Urland

Som led i den danske biodiversitetsindsats anbefaler Biodiversitetsrådet derfor, at staten bidrager til etableringen af et nationalt system, der giver mulighed for at bidrage til den samlede danske biodiversitetsindsats gennem 'nettopositive kompenserende tiltag' og 'ekstra bidrag'. 

Biodiversitetsrådet anslår, at den samlede opkøbspris af landbrugsjord ville være omtrent 98 milliarder kroner, hvis de private arealer, der er nødvendige for at vende tabet af biodiversitet til fremgang, skulle opkøbes (af staten).

Biodiversitetsrådet anbefaler, at både den offentlige og private sektor skal bidrage til at lukke finansieringsgabet. 

Den anbefaling er i god i tråd med 'Aftalen om et Grønt Danmark' mellem den grønne trepart og regeringen. Heri fremgår det, at Danmarks grønne arealfond skal skabe muligheder for samspil med privat finansiering, der eksempelvis kan understøtte mere ambitiøse natur- og biodiversitetsprojekter og en mere effektiv arealudnyttelse. Regeringen vil sikre, at dette tænkes ind.

Ny model kan vende udvikling

Selvom danske virksomheder på tværs af brancher sætter et stort naturmæssigt fodaftryk både herhjemme og i udlandet, er der store muligheder for, at selvsamme virksomheder kan bidrage til at vende udviklingen, hvis vi lykkes med at etablere en model for virksomheders nettopositive kompenserende tiltag. 

Nye EU-krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering omfatter, udover klimapåvirkning som hidtil, nu også blandt andet biodiversitet og vandmiljø.

Det nye er, at virksomheder skal holde regnskab og bogføre indsats og påvirkning. Skræddersyede løsninger til involvering af virksomheder i natur-, klima- og vandmiljøprojekter med dokumenteret udgangstilstand og måling af varige effekter vil kunne være særdeles velkomment hos virksomhederne.

En kombination af offentlige tilskud og private naturmarkeder kan være en farbar vej, hvis vi skal sikre et grundlag, hvor vi både skaber nettogevinster for natur og miljø og tiltrækker privat finansiering til at lukke det store finansielle gab. 

Med ekstra privat finansiering oveni offentlige tilskudsordninger, øges de økonomiske incitamenter for lodsejere til at indgå i projekterne.

Finansiering fra private virksomheder vil kunne betale lodsejere for de økosystemtjenester – særligt biodiversitet, men også rent grundvand og vandtilbageholdelse til at modvirke oversvømmelser –, der ikke honoreres gennem de målrettede tilskudsordninger til enten vådområdeprojekter med fokus på kvælstofreduktion, lavbundsprojekter med fokus på CO2-reduktion eller skovrejsning(med fokus på CO2-reduktion. 

NbS muliggør bæredygtig udvikling

Naturbaserede løsninger (Naturebased Solutions, NbS) vinder indpas i international politik og forretningsdiskurs.

NbS betragtes i stigende grad ikke kun som et middel til at forene økonomisk udvikling med forvaltning af økosystemer, men også som et middel til at diversificere og omdanne erhvervslivet og muliggøre bæredygtig udvikling.

I Storbritannien har regeringen udviklet en ramme for at tiltrække privat finansiering til naturgenopretning og bæredygtige landbrugsformer.

Helga Grønnegaard
Partner og projektchef, Urland

Konceptet er baseret på viden om, at sunde naturlige og forvaltede økosystemer producerer en bred vifte af tjenester, som menneskers velbefindende afhænger af, fra lagring af kulstof, kontrol af oversvømmelser og stabilisering af kystlinjer til tilvejebringelse af ren luft og vand, mad, brændstof, medicin og genetiske ressourcer. 

Det kalder på en mere holistisk design- og evalueringstilgang, der fuldt ud inkorporerer de mange fordele ved naturbaserede løsninger.

En sådan helhedsorienteret projekttilgang understøttes dårligt af sektoropdelt forvaltning og økonomi, hvor effekter opgøres for enten naturprojekter, vådområdeprojekter, energiprojekter, klimatilpasningsprojekter eller rekreative projekter – men ikke for projekterne på tværs.

Dermed negligerer vi også synergieffekterne og multifunktionel arealanvendelse.  

Lodsejere spiller en central rolle

Bedre økonomiske incitamenter for lodsejere til at indgå i naturprojekter med mange bundlinjer og flere finansieringskilder forventes at bidrage til hastighed og volumen i natur- og skovprojekter.

Effekterne for indfrielsen af de økosystemtjenester, der hidtil har været betragtet som en afledt konsekvens uden måling og betaling, skal dokumenteres.

Dermed kan virksomhederne anvende dokumentationen i deres bæredygtighedsrapportering. Samlet set vil det være en win-win-win situation for brug af offentlige midler, lodsejere og virksomheder.

I Storbritannien har regeringen udviklet en ramme for at tiltrække privat finansiering til naturgenopretning og bæredygtige landbrugsformer.

I den ramme spiller offentlige tilskud en vigtig rolle i at betale landmænd for aktiviteter, som letter markedsadgang til private virksomheder. Det kunne vi lade os inspirere af i Danmark.