V: Planloven er en spændetrøje for vækst

Af Thomas Danielsen (V)
Landdistrikts- og øordfører

Den nuværende planlov er en spændetrøje for vækst uden for de største byer i Danmark. Den begrænser den kommunale frihed, og den begrænser udvikling af gode projekter. Faktisk ser jeg planloven som en af de største udfordringer for skabelse af vækst og arbejdspladser i landdistrikterne.

For selvom det kan være fint med nedrivningspuljer og andre initiativer, der forbedrer rammerne i landdistrikterne, så sætter sådanne initiativer ikke for alvor gang i lokalsamfundet. Det gør frihed til udvikling af nye erhverv og projekter til gengæld.

Netop nu sidder vi i forhandlinger om ændringer af planloven. Det er vigtige forhandlinger, for det er afgørende, at vi får liberaliseret planloven og derved åbner op for udvikling i landdistrikterne.

Frihed er en forudsætning for, at landdistrikterne kan udvikle sig i en positiv retning. Kommunerne skal have flere muligheder end i dag. Virksomhederne skal have flere muligheder end i dag. Og vigtigst af alt skal borgerne have flere muligheder end i dag.

Brug for et opgør
Planloven er utidssvarende. De principper, som loven er styret af, er mere end 20 år gamle og har til fulde dokumenteret sine store ulemper. Den tvangsflytter væksten og virkelysten ind til de større byer og dermed også bosætningen, som er hele forudsætningen for omsætning af huse, skoler, købmanden og et aktivt foreningsliv.

Frihed er en forudsætning for, at landdistrikterne kan udvikle sig i en positiv retning.

Thomas Danielsen (V)
Landdistrikts- og øordfører

Der er brug for et opgør, hvis ikke Danmark skal fastholde Europa-rekorden i vandring fra land til by. Der er brug for, at det ikke kun er landbrug, fiskeri og skovbrug, der har mulighed for at udvikle sig og vækste i landdistrikterne. Vi skal også give plads til udvikling af andre erhverv og projekter. For landdistrikterne rummer mange flere muligheder; de kan og bør fungere som vækstmotorer for vores samfund.

Forladte bygninger står tomme. De skal have nyt liv. Også når de er placeret i en landzone. Når ildsjæle har lyst til at bygge noget op – så skal de have friheden til at gøre det. De skal have friheden til at kunne skabe vækst og fornyet liv i landdistrikterne.

Når planloven karakteriserer vækstprojekter i landdistrikterne som ”byudvikling i det åbne land”, der er i strid med statslige interesser. Ja, så er det tid til at se på, hvilke interesser projekterne er i strid med – og hvilke interesser, vi i virkeligheden skal kæmpe for at varetage? For mig at se skal loven varetage borgernes, landsbyernes, kommunernes – og dermed Danmarks interesser. De interesser varetages bedst lokalt – og ikke fra nogle skriveborde i København.

Planloven spænder ben for succes
Selvfølgelig skal miljøregler overholdes. Det vil vi også sikre ved omlægningen af planloven. Men når alt kommer til alt, er det ulogisk, at loven spænder ben for mennesker med succes, der gerne vil bo i landdistrikterne. Planloven dikterer direkte, at man ikke må have succes med sin virksomhed. Gør man det, så tvangsflyttes man til en større by.

Der er altså stor forskel på, om en landmand udvider sit maskinhus, eller om et tidligere landbrug udvider med en lagerhal. Der er stor forskel på, om over fem ansatte arbejder på en gård, eller om de arbejder med andet end land- eller skovbrug. Det kan vi ikke være tilfredse med.

Derfor ønsker vi et opgør med loven mod en positiv udvikling i hele landet.