Vandløbsforkæmpere: Vi kan ikke længere stole på havbruget, og tilsynet er udfordret

DEBAT: Miljøenhederne i kommunerne har svært ved at løfte tilsynsopgaven med havbrugene, som vi heller ikke længere kan stole på, skriver biolog Torben Meldgaard på vegne af facebookgruppen Bevar de forhadte vandløb.

Af Torben Meldgaard
Biolog, ph.d.

Folketinget vedtog i 2017 L111, som betyder, at danske havbrug kan udvide produktionen, hvis der etableres kompenserende tiltag i form af tang- og/eller muslingeproduktion.

Det skete på trods af adskillige eksperters advarsler om, at udvidet havbrugsproduktion i Danmark vil modvirke kravet om god økologisk tilstand i vores kystområder.

Ikke desto mindre håber direktøren for Dansk Akvakultur i Altinget 20. februar, at 2018 bliver akvakulturens år. Men i lyset af de seneste hændelser omkring danske havbrug, er der god grund til at forvente, at 2018 i stedet bliver året, hvor erhvervets ry blakkes grundigt til.

Havbrugserhverv lever ikke op til regler
Siden vedtagelsen af L111 har der nemlig været adskillige indikationer på, at havbrugserhverv og tilsynsmyndigheder ikke fortjener den tillid, som en udvidelse implicit indebærer.

I efteråret 2017 kunne Danmarks Sportsfiskerforbund således afsløre, at der gennem flere år ulovligt var opdrættet sølvlaks hos Hjarnø Havbrug A/S.

Det førte til et samråd, som udløste, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) igangsatte en kulegravning af havbrugserhvervet.

En kulegravning, som foresvæver at være yderst tiltrængt, idet samrådet tydeligt viste, at tilsynet med Hjarnø Havbrug og dermed givetvis flere andre har været mangelfuldt og utilfredsstillende.

Senest har Danmarks Sportsfiskerforbund via aktindsigt afsløret, at havbruget OGSÅ har opdrættet 75.000 havørreder, uden at det er fremgået af deres indrapportering til Hedensted Kommune og Fødevarestyrelsen.

Da det i forbindelse med efterårsstorme nærmere er reglen end undtagelsen, at der går hul på burene, er det en hændelse, som har endnu mere vidtgående konsekvenser, end når regnbueørrederne hvert efterår slipper ud i stort antal.

Der er i Danmark lagt hundredetusindvis af frivillige timer i at reetablere selvreproducerende havørredbestande over hele landet – både i form af vandløbsrestaureringer og forbedringer af fysisk karakter.

Opdrættede ørreder forurener naturlige havørreder
Trods forbedrede fysiske rammer i vandløbene de seneste år, er udsætningsarbejdet dog fortsat en nødvendighed. Det har været en stor succes de fleste steder i modsætning til de år, hvor man satte havørreder ud direkte på kysten.

Havørreden vender nemlig tilbage til det vandløb, hvori den selv er klækket, men de mange fisk, der blev sat ud direkte på kysten, var, så at sige, hjemløse.

De trak op i tilfældige åer og blandede sig med de naturlige stammer med en genetisk forurening af stammerne til følge. Præcis på samme måde, som undslupne havbrugslaks i disse år ødelægger de norske laksestammer.

Dansk og international forskning har påvist, at ørrederne igennem tusinder af år er tilpasset til præcis det vandløb eller vandområde, de er opvokset i.

Når stammerne opblandes med udsætningsfisk af ukendt ophav, mistes denne tilpasning i nogen grad. Man blev derfor klog af skade og ændrede praksis, således at de lokale stammer nu fremavles og udsættes i vandløbene i stedet – de mange steder, hvor vandløbene stadig er for ringe til at opretholde en naturlig bestand.

Det er arbejde, som landet over primært bæres oppe af frivillige kræfter.

De mange årlige udslip af fisk fra danske havbrug er generelt et stort problem for de vilde havørreder.

Godt nok må det forventes, at hovedparten af de undslupne fisk er regnbueørreder og ikke sølvlaks, havørreder, eller hvad man ellers måtte have fyldt i burene uden myndighedernes viden. Men regnbueørrederne udgør også en fare for de vilde havørreder.

Øget havbrugsproduktion ødelægger naturligt fiskeliv
Havbrugserhvervet læner sig op ad en enkelt pilotundersøgelse fra 2005, når man gang på gang affejer argumentet om, at undslupne regnbueørreder har betydning for havørredens ve og vel.

Men som TV 2 Øst kunne dokumentere 18. februar, er der i høj grad grund til at følge denne pilotundersøgelse op med flere tilbundsgående undersøgelser.

TV 2 Øst kunne vise, hvordan undslupne regnbueørreder fra havbruget Musholm A/S i Storebælt over en flere hundrede meter lang strækning havde gennemgravet gydebankerne 35 kilometer oppe i et vestsjællandsk vandløb.

Gydebanker, hvor vildfisk få uger inden havde gydet deres æg. Æg, som nu er gravet op og aldrig bliver til noget.

Med en øget havbrugsproduktion vil dette ske oftere og oftere, og det er svært at se det rimelige i, at en ubæredygtig produktion af luksusprodukter (rogn) til det japanske marked (hvor resterne ender som fiskeaffald), produceret af et japansk firma i Danmark, skal ødelægge dansk natur og de frivilliges utallige timers arbejde.

Der skal gives pengebøder for ulovligt havbrug
Sagen fra Hjarnø havbrug er det seneste eksempel på den svækkelse, der er sket på miljøområdet, efter at amterne er blevet nedlagt og meget af tilsynsarbejdet er blevet lagt ud i kommunerne.

Noget tyder på, at de mindre miljøenheder i kommunerne har svært ved at løfte tilsynsopgaven tilfredsstillende – enten fordi de enkelte miljømedarbejdere skal favne over meget forskelligartede arbejdsområder.

Eller simpelthen, fordi visse kommuner vælger at se igennem fingrene med overtrædelser på miljøområdet, fordi forurenerne skæpper i kommunekassen via skatten.

Endelig tyder noget på, at havbrugene gør mere eller mindre, som de har lyst til, fordi de ikke rammes på pengepungen. Det samme er ikke tilfældet i Norge, hvor havbrug jævnligt idømmes store bøder, når de ikke har styr på deres fisk.

Det er således håbet, at fødevareministerens opgave med at kulegrave området vitterligt bliver tilbundsgående.

Det er vigtigt, at man har modet til at påpege uhensigtsmæssigheder i tilsynsarbejdet hos de implicerede myndigheder såvel som hos havbrugene selv.

Eksemplet Hjarnø Havbrug vidner om potentielt kaotiske tilstande i et erhverv, som regeringen ønsker at fremme.

..............

Indlægget er skrevet på vegne af facebookgruppen Bevar de forhadte vandløb.

Forrige artikel DN: Landbrugspakken kan få store konsekvenser DN: Landbrugspakken kan få store konsekvenser Næste artikel Jægere: Ulven er ikke en hellig ko Jægere: Ulven er ikke en hellig ko
  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Dambrugsfisk,


    den mest giftige spise, der findes!

  • Anmeld

    N Skovbo · selvstændig

    Havbrug er dårlig forretning for samfundet

    De danske havbrug har med al tydelighed ikke vist vejen for tillid. Igen og igen, har man oplevet sløset omgang med reglerne eller som nævnt i indlægget fra orden Mehlgaard, direkte lovbrud af læste skuffe.

    Hvis vi kigger på økonomien i havbrugene, og især den af regeringen ønskede udvidelse, så efterlader en sådan beslutning meget at ønske om økonomisk overblik.

    Kan en udvidelse betale sig for det danske samfund. Kan der skabes mange og værdifulde arbejdspladser og kan disse arbejdspladser godtgøre den megen store forurening og myndighedskontrol, som følger med ?

    NEJ, det kan det faktisk ikke. Det er estimeret, at den ønskede uvidelse ville kunne generer ca 30-45 ansatte i industrien. Ikke meget når man tager i betragning, at disse havbrug kommer til at skulle fylde enormt ude i kattegat. Kæmpe store områder, som vil betyde, at skibstrafikken, skal sejle uden om. Det bliver, sammen med disse muslingerfarme, området på flere km2 som bliver beslaglagt.

    Hertil kommer så myndighedskontrol, forskere som skal undersøge hvor meget kvælstof og fosfor der udledes. Udgifter til kvælstofreducerende tiltag andre steder i samfundet osv. En endeløs række af udgifter til samfundet for, at et japansk forma kan producere rogn.

    Det er selvsagt en ualmindelig dyr og tosset måde at holde så få mennesker beskæftiget. Det hænger simpelthen ikke økonomisk sammen samfundsmæssigt.

    Få nu disse havbrug op på land. Her kan man kontrolere forureningen og her gør de ikke skade på naturen.

  • Anmeld

    Lars Peter Sørensen · Rådgiver

    Havbrug- på alle måder en skidt løsning..!

    Tak for et glimrende indlæg!

    Udvidelsen af havbrug betyder også en forhøjet risiko for iltsvind og på det område må man sige at vi allerede nu har voldsomme problemer i Danmark.
    Det giver ikke meget mening at tillade mere udledning direkte i havet, når vi på land bruger milliarder af kroner på at mindske udledning til selv samme hav.
    Jeg ved godt politikerne og lobbyisterne fra havbrugssektoren, hvilket i flere tilfælde er de samme folk, vil sige at vi kompenserer med muslinger. Problemet er bare at den "kompensation" kommer til at foregå i helt andre vandområder(hvis den overhovedet virker), langt væk fra de forurenende havbrug. Så hvem skal betale regningen i områderne med havbrug, hvem skal udlede mindre? Landbruget?
    I så fald bliver regningen, igen, sendt til skatteyderne, hvilket er helt urimeligt da borgerne allerede bliver hårdt ramt ved etablering af disse havbrug. Mange kvadratkilometer hav beslaglægges til fiskeopdræt og endnu flere til de "kompenserende" muslinge- og tangfarme, så mulighederne for at benytte de kystnære områder forringes i meget vid udstrækning. Dertil kommer væsentlig forringet vandkvalitet der fører til et markant dårligere havmiljø, hvilket erfaringerne fra samtlige andre lande, der har forsøgt sig med denne produktionsform, bevidner.
    Vi skal have disse havbrug flyttet på land, i lukkede anlæg, og det hellere i dag end i morgen..!

  • Anmeld

    Jørgen Lundsgaard

    Stor produktion i N og god økonomi !

    I Norge produceres over 400 000 t laksekød pr år - en god del mere end produktionen af svinekød, - og til en helt anden pris pr enhed.
    Kan norske producenter have god økonomi i i deres brug, bør de danske også.
    Der skal stilles højere krav til nettenes kvalitet, så der ikke sker brud i stormvejr og placeringen skal flyttes fra nære kystområder til områder fx omkring Anholt med dybt vand.

  • Anmeld

    Lars P. Sørensen · Rådgiver

    Til Jørgen Lundsgaard

    Du har helt ret Jørgen, i Norge er økonomien i lakseopdræt rigtig god, men det du ikke fortæller noget om, er de miljømæssige konsekvenser de norske havbrug har.
    Mange steder er bunden af de norske fjorde dækket af et tykt lag slam. Skaldyr dør og skylles op på stranden, fiskene er deforme og havørreden næsten udryddet i mange elvsystemer. De unikke laksestammer i elvene er også hårdt ramt og kun et stort arbejde med at sikre genetikken i genbanker holder laksestammerne i live.
    Norge er vel nærmest det perfekte skrækeksempel og burde vise vores politikere hvorfor havbrug skal på land i lukkede systemer.