Om  
Michael Monberg

Veganerpartiets medstifter vender tilbage som ny politisk ordfører

Veganerpartiets tidligere forperson Michael Monberg skal fremover føre ordet for partiet som ny politisk ordfører.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Ghita Nidam Møller

Søndag valgte Veganerpartiet et nyt talerør til at finde en plads til og give stemme til veganisme i den politiske manege. Valget er faldet på den 43-årige Michael Monberg.

Det blev afgjort ved en afstemning ved et digitalt ekstraordinært landsmøde søndag, skriver TV 2.

Med 62 procent af stemmerne vandt Michael Monberg afstemningen over Lisel Vad Olsson og Simon Nyborg Jensen, der fik henholdsvis 27 og 11 procent af stemmerne.

i skal lære Danmark, at der er en vej frem, hvor man ikke er ond mod dyrene, men god ved naturen, og hvor man kan overveje, om evig vækst er vejen frem

Michael Monberg
Politisk ordfører, Veganerpartiet

Partiet har dermed givet den politiske mikrofon til partiets oprindelige frontperson og medstifter. Michael Monberg trak sig fra posten som frontperson i kølvandet på, at partiet blev opstillingsberettiget i september sidste år.

Med ro i maven havde han brug for at prioritere og afveje arbejdsbyrden, lød begrundelsen dengang. Nu vender han tilbage til den politiske partifront de næste to år som politisk ordfører. 

På mødet udtalte Michael Monberg, at hans ambition og hovedopgave nu er at forene veganisme med en politisk vej:

"Vi skal lære Danmark, at der er en vej frem, hvor man ikke er ond mod dyrene, men god ved naturen, og hvor man kan overveje, om evig vækst er vejen frem."

På seks år er han dermed gået fra sit personlige valgt om at stoppe med at spise animalske fødevarer samt at holde sig fra uld- og skindprodukter til at blive politisk ordfører for veganske politik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Monberg

Dyrerettighedsordfører, Alternativet
akademiuddannelse i ledelse (Copenhagen Business Academy 2014)

0:000:00