Verdens Skove: Salg af naturarealer giver ikke mere natur

Af Thor Hjarsen
Biologisk rådgiver i Verdens Skove

Skovene er i dén grad blevet et varmt politisk emne under forhandlingerne af den kommende naturpakke. Og det med god grund.

Langt størstedelen af vores truede og rødlistede arter i Danmark er knyttet til skov. Samtidigt er vores veltrimmede, veldrænede og velplejede driftsskove i en elendig naturmæssig tilstand – 100 procent ugunstig bevaringsstatus har skovnaturtyperne ifølge seneste indberetning til EU. Og forskere og eksperter har gentagne gange understreget, at mere urørt skov uden tømmerproduktion er den mest effektive og billigste måde at nå vores mål om at sikre den danske biodiversitet inden 2020.

Hvis der er én ting, biodiversiteten i Danmark mangler, er det nemlig plads til at udfolde sig. Naturarealer, der har ét hovedformål: Natur. Og hvor der ikke samtidigt skal tages omfattende hensyn til produktion, som altid vil medføre forringelser i biodiversiteten.

Risikabelt at sælge statsskov
Derfor vakte det jubel hos Verdens Skove, da flere blå partier lovede mere urørt skov som en del af naturpakken.

Nu foreslår LA så at finansiere selvsamme naturpakke ved at sælge af de danske statsskove, der har ”lav naturværdi”. Der skulle så i stedet skabes incitament til at private skovejere udlægger deres skove som urørte. Hvad LA mener, pengene fra salget af skovene helt præcist skal bruges på, er dog endnu uklart.

Naturen får brug for al den plads i skovene, som den kan få, hvis vi vil give en rig biodiversitet videre til de næste generationer. Derfor skal vi tænke os rigtig godt om, inden vi overlader denne plads til markedskræfterne.

Thor Hjarsen
Biologisk rådgiver i Verdens Skove

At pengene skal komme et sted fra er naturligvis rigtigt og vigtigt. Men at sælge præcis de naturarealer, som er vigtige for at sikre vores truede arter, og overlade denne opgave til markedskræfterne, mener Verdens Skove kan være et risikabelt træk, hvis ikke der først er aftalt en klar, national strategi for biodiversiteten – og den mangler stadig.

At kalde naturen i de danske statsskove for arvesølv er måske et lidt flot ord at bruge om skove, der har 100 procent ugunstig bevaringsstatus; men ikke desto mindre er de statsejede skove et rigtigt godt udgangspunkt, vi har for at skabe mere vild og rig skovnatur i fremtiden.

Svært at regulere 
Vi har i alt ca. 107.000 hektar statsskov i Danmark. Det, der er brug for, er et endnu større og mere entydigt fokus på naturindhold og forbedring af biodiversitet i disse skove og tilstrækkeligt med midler til denne indsats. Dén prioritering bliver svær at garantere særligt langt ud i fremtiden, hvis vi giver store dele af disse arealer i privat eje, hvor der er langt færre muligheder for at regulere måden, skovene forvaltes på.

Man kunne også forestille sig et såkaldt mageskifte, hvor naturfattige statsskove byttes for naturrige naturområder, som kan skabe større og mere sammenhængende natur. Eller naturfattige statsskove kan forpagtes til private for at frigive midler til netop denne naturgenopretning.

Andre muligheder
Med hensyn til økonomien er der andre muligheder for at få penge ind fra skovene, der involverer hverken salg eller drift. Man kunne eksempelvis udleje jagtretten i urørte skove, hvor vildtet skal reguleres.

Beslutter et blåt flertal alligevel at sælge ud af statsskovene, giver det udelukkende mening for naturen, hvis man sælger de mest naturfattige statsskove, tinglyser offentlighedens adgang, og bruger hver krone tjent herved på at opkøbe mere biologisk mangfoldig privatskov, så vi kan få større sammenhængende skovarealer med højt naturindhold.

Én ting er sikkert: Naturen får brug for al den plads i skovene, som den kan få, hvis vi vil give en rig biodiversitet videre til de næste generationer. Derfor skal vi tænke os rigtig godt om, inden vi overlader denne plads til markedskræfterne.