Verdens Skove: Urørt skov bør ikke bremses af privat skovbrug

DEBAT: Det er rimeligt at påpege, at det private skovbrug og tilhørende brancheorganisationer ikke har tilpasset sig udviklingen af markedet for de træ- og møbelproducerende industrier, skriver Stine N. Tuxen fra Verdens Skove.

Mængden af skov, der lægges urørt, er ganske lille, skriver Stine N. Tuxen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Birgitte Søe

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stine N. Tuxen
Biolog og talsmand for Verdens Skove

Danske Træindustrier og Træ- og Møbelindustrien udtaler i en artikel i Altinget 20. februar, 2020, at en hurtig implementering af urørt skov vil koste erhvervet arbejdspladser.

Med Naturpakken fra 2016 blev det besluttet at udlægge 13.000 hektar urørt skov, der skulle træde i kraft efter 10 år for løvskov og 50 år for nåleskov.

Tiltaget er et led i at imødegå biodiversitetskrisen, hvor urørt skov er væsentligt for vores truede skovlevende arter og anbefalet af både forskere og ngo'er som en hjørnesten i indsatsen for at redde biodiversiteten.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Biodiversiteten er i krise
Indfasningen på henholdsvis 10 og 50 år er blevet stærkt kritiseret af grønne ngo'er for at være for lang. Biodiversiteten er i krise og har brug for handling her og nu. Men en af hensigterne med den lange indfasningsperiode har været at give træindustrien tid til at omstille sig.

Mængden af skov, der lægges urørt, er ganske lille, blot 13.000 hektar af et samlet skovareal på cirka 625.000 hektar.

Det er glædeligt, at der i det seneste årti er sket en markant udvikling inden for træindustrien, såvel som blandt forbrugere og virksomheder, der alle er blevet mere bevidste om vigtigheden af certificeret træ.
Stine N. Tuxen
Biolog og talsmand for Verdens Skove

Dermed er andelen af Danmarks skove, som er urørte, vokset fra omkring 1,6 til 3,6 procent, eller sat i anden målestok: disponering af 0,5 procent af det danske landareal til naturtypen, der uden menneskets indvandring ville have strukket sig fra kyst til kyst.

Det lyder ikke af meget i forhold til at sikre biodiversiteten, og det er slet ikke i nærheden af det minimum, som biodiversitetsforskerne peger på, eller de minimum 17 procent af landarealet, som Danmark har forpligtet sig til at udlægge som natur under FN's Aichi-mål.

Træindustrierne peger på tabet af certificeret træ som hovedproblemet i omstillingen til urørt. Særligt træ under FSC-ordningen efterlyses.

FSC er eneste ordning, som vi i Verdens Skove støtter op om i relation til produktionsskove. En ordning, der stiller større krav til, at skoven drives med hensyn til miljø og biodiversitet samt skovarbejdernes arbejdsforhold og sikkerhed med mere.

Den er også den certificering, vi i Verdens Skove støtter op om i relation til produktionsskove.

Læs også

Træindustrien advarer mod hurtig skovindsats: ”Vi er hamrende bekymrede”

Send klagen til det private
Det er glædeligt, at der i det seneste årti er sket en markant udvikling inden for træindustrien, såvel som blandt forbrugere og virksomheder, der alle er blevet mere bevidste om vigtigheden af certificeret træ.

Certificering er dermed gået fra at være noget for få ambitiøse til i høj grad at være et markedskrav og et naturligt minimum for det ansvar, man som producent kan tage i et globaliseret marked. Men det private skovbrug er ikke fulgt med udviklingen.

Flere savværker og producenter har satset på lokalt træ fra certificerede skove; en forretningsmodel, vi i Verdens Skove gerne vil bakke op om.

Den manglende certificering i private skove betyder, at statens skove står for over 90 procent af det certificerede FSC-areal, hvilket får træindustrien til at kæmpe indædt imod naturtiltag i netop statsskovene.

Det er rimeligt at påpege, at det private skovbrug og tilhørende brancheorganisationer ikke har tilpasset sig udviklingen af markedet for de træ- og møbelproducerende industrier. Den fodslæbende indsats på fremme af certificering i det private skovbrug kan mærkes nu – særligt på FSC, der nu er i høj kurs.

En god fortælling
Man må derfor spørge træindustrien, om de ikke har satset for ensidigt på træ fra statsskovene?

Selv om man udlægger samtlige statsskove til urørt skov, hvilket der ikke er tale om nu, er der stadig flere hundrede tusinde hektar private skove at arbejde med.

Frem for at bekæmpe naturtiltag i statens skove, burde branchen presse på for, at det private skovbrug bliver rustet til at levere til fremtidens marked.

Og en sidste opfordring her til, at træindustrierne ændrer deres protektionistiske status quo-politik og i stedet bidrager aktivt til at sikre biodiversiteten i skovene. Herunder en bedre arealbalance mellem natur og produktion.

Det kunne nemlig være en helt god fortælling om et møbel og dets industri.

Politik har aldrig været vigtigere