Wermelin i samråd: Det var Transportministeriets opgave at informere om svensk kritik af Lynetteholm
Transportministeriet har hele tiden haft ansvar for at føre dialogen med Folketinget, lød det fra miljøminister Lea Wermelin (S), da hun torsdag var i åbent samråd om et kritisk brev fra den svenske regering, der ikke blev delt med offentligheden. Venstre har indkaldt til nyt samråd.
Mads Outzen
Video- og podcastredaktørDaniel Bue Lauritzen
RedaktørDet er Transportministeriet, der har det altovervejende ansvar for at informere Folketinget om sager vedrørende Lynetteholm.
Sådan lød det torsdag formiddag fra miljøminister Lea Wermelin (S), der sammen med transportminister Trine Bramsen (S) var kaldt i samråd om et kritisk brev fra den svenske regering, der ikke blev delt med Folketinget under sidste års forhandlinger om Lynetteholm.
”Ansvaret for Lynetteholmen, herunder oplysning af Folketinget i forbindelse med anlægslov og den indholdsmæssige gennemførelse af Espoo-processen, henhører under Transportministeriet,” lød det fra Lea Wermelin.
De to ministre var på samrådet blevet bedt om at svare på, hvorfor Folketinget ikke under forhandlingerne om anlægsloven for Lynetteholm blev oplyst om brevet fra den svenske regering, hvor den daværende svenske miljøminister i skarpe vendinger kritiserede den planlagte dumpning af mudder ud for Køge Bugt.
I og med at det ligger under Transportministeriets ressort, har jeg ikke været inde over den information og de møder, der er blevet afholdt med Folketingets partier
Lea Wermelin (S)
Miljøminister
Hvem har ansvaret?
Det mest centrale spørgsmål på mødet var, hvem der havde ansvaret for, at brevet, der er dateret 6. maj 2021, først nåede frem til offentligheden, efter at DR gennem aktindsigt i sagen, kunne beskrive det i slutningen af marts.
Her er miljøminister Lea Wermelin blevet trukket ind i sagen, fordi brevet fra den svenske minister blev sendt til Miljøstyrelsen, der ligger under hendes ministerie.
Miljøministeren deltog også personligt i et efterfølgende møde 3. juni 2021 med deltagelse af blandt andet den svenske minister og den daværende transportminister Benny Engelbrecht (S), hvor de svenske bekymringer blev drøftet.
Men Miljøministeriets involvering i sagen skyldes udelukkende, at dialogen med svenskerne er foregået i regi af Espoo-konventionen, der ligger under miljøministerens ressort. Derfor har Miljøstyrelsen blot fungeret som ”postkasse” for henvendelser fra svenskerne, forklarede ministeren.
Miljøministeren gjorde, hvad hun kunne, for at skubbe problemet over på Transportministeriet. Men det går ikke
Kristian Pihl Lorentzen (V)
Transportordfører
”Det betyder, at mit ministerium har haft til opgave at sende brevet fra den svenske miljø- og klimaminister videre til den relevante myndighed,” sagde hun under samrådet.
Gennemgående har miljøministeren ikke været involveret i kommunikationen med Folketinget vedrørende hverken generelt Lynetteholm eller det konkrete brev fra den svenske minister, erklærede hun under samrådet.
”I og med at det ligger under Transportministeriets ressort, har jeg ikke været inde over den information og de møder, der er blevet afholdt med Folketingets partier,” sagde hun.
V: En graverende fejl
Efter samrådet forholdte Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, sig fortsat kritisk til, at brevet fra svenskerne ikke blev delt med Folketinget.
Han kalder det stærkt kritisabelt, at regeringen ikke af egen drift informerede Folketinget om oplysningerne i henvendelsen fra svenskerne, som han under samrådet kaldte for ”helt centrale”.
”Det er en graverende fejl. Hvis vi bare lader den slags passere, så undergraver vi stille og roligt folkestyret. Regeringen skal lægge alle kort på bordet,” siger han efter samrådet til Altinget.
Kristian Pihl Lorentzen mener desuden ikke, at de to ministre under samrådet gjorde meget for at gøre offentligheden klogere på, hvorfor brevet ikke var blevet delt med Folketinget.
”Der var mest tale om abekast mellem de to ministre. Miljøministeren gjorde, hvad hun kunne, for at skubbe problemet over på Transportministeriet. Men det går ikke. En regering er et kollektiv, og det kollektiv må stå til ansvar for de klare fejl, der er begået,” siger han.
Venstre har efter torsdagens samråd indkaldt til et opfølgende samråd i sagen, men allerede nu tegner der sig ifølge Kristian Pihl Lorentzen et flertal i Folketinget for at udtale skriftlig kritik af miljøministerens ageren.
”Sagen er i sin natur en miljøsag. Derfor er det ikke værdigt, når miljøministeren prøver at snyde sig udenom at have et ansvar. Der skal udtales kritik af begge ministre,” siger han.
SF: Helt slipper hun ikke
I SF mener transportordfører Anne Valentina Berthelsen heller ikke, at miljøministeren står uden ansvar i sagen, som hun kalder ”ret alvorlig”.
”Det kan godt være, at det var Transportministeriet og Benny Engelbrecht (daværende transportminister, red.), der var tovholder på det her. Men det er miljøministeren, der har ansvaret for Espoo-konventionen, og det er i regi af den, at den her kritik bliver behandlet. Så helt slipper hun ikke,” siger hun.
SF-ordføreren vil imidlertid ikke drage nogen konklusioner om, hvorvidt hun mener, at Folketinget bør give ministrene en såkaldt næse ved at udtale skriftlig kritik, før det kommende samråd er afholdt.
”Det må vi se på. Vi har indkaldt et nyt samråd, fordi vi har brug for at få nogle flere svar. Jeg mangler svar på, hvem der egentlig har ansvaret. Det virkede ministrene heller ikke til helt at være klar over selv,” siger hun.
Bramsen: Det gik for hurtigt
Heller ikke den nuværende transportminister, Trine Bramsen, var involveret i dialogen med svenskerne i fjor, da hun først tiltrådte embedet i februar i år.
Men under samrådet var hun ikke bleg for at kritisere processen.
”Når man kigger tilbage, så har tingene gået lige lovligt stærkt. Det er utroligt vigtigt, når man har så store anlægsprojekter, at der ikke kan blive stillet de spørgsmål, som der bliver her i dag,” sagde Trine Bramsen
Transportministeren gjorte samtidig opmærksom på, at hun har sat en undersøgelse i gang, der skal finde alternativer til den klapning ud for Køge Bugt, der er genstand for svenskernes bekymringer.
Den undersøgelse ventes færdiggjort i maj eller juni.