Wium-Andersen: Hvornår får vi ærlige data om landbruget?

Af Søren Wium-Andersen
Biolog

DANMAP-programmet, der finansieres af Sundhedsministeriet-, Miljø- og Fødevareministeriet, samt Uddannelsesministeriet udsendte forleden en 142 sider lang rapport, DANMAP 2015, der beskriver forbruget af antimikrobielle stoffer og antimikrobiel resistens hos husdyr, i fødevarer og hos mennesker. Rapporten blev 15. november 2016 præsenteret på et velbesøgt møde med over 100 deltagere på DTU’s Fødevareinstitut.

Rapporten anfører, at de oplysninger, der behandles i rapporten, bygger på tal, der er blevet indhentet fra VetStat, men at DTU’s Fødevareinstitut ikke har foretaget en validering af de udtrukne data(se side 31). 

Det er for mig uforståeligt, at dette er tilfældet, for det betyder, at rapportens konklusioner kan hvile på et ikke retvisende grundlag.

Zinkforbruget står stadig hen i det uvisse
Ikke blot er de anvendte værdier ikke validerede. Der mangler reelle oplysninger.

På side 36 i DANMAP-rapporten er der en figur, der viser svineindustriens medicinske zinkforbrug:

Problemet med antibiotikaresistens er alvorligt, som påpeget af WHO. Når det er tilfældet, så nytter det ikke at fremlægge fusk, som grundlag for diskussionerne.

Søren Wium-Andersen
Biolog

Bemærk den lille note under figuren, der oplyser, at zink ikke kun anvendes som et medicintilskud, men også som et kosttilskud til svin. 

Hvorfor værdierne for zink i kosttilsætningen ikke oplyses kan undre, da kosttilsætningerne er to og en halv gange højere, end den anvendte mængde af medicinsk zink, der fremgår af kurven. Det kan undre, da Danmap oplyser, at ”zinc is relevant in the context of DANMAP because its use may select for resistence in some bacteria including MRSA.” 

Det er totalforbruget af zink, som et det reelle problem for folkesundheden. Forbruget af zink i svineindustrien kan være endnu højere end det samlede forbrug af zink, der er givet som medicinsk zink og som kosttilskud til svinene. Det er der kraftige indicier for. 

DCE beskrev i en rapport, at 1 af 11 gylleprøver indholdt så meget zink, at gyllen ikke måtte være kørt ud på landbrugsjorden, dersom det havde været slam fra et renseanlæg. Prøvens indhold af zink lå på ikke mindre end 7,7 kilo zink per ton gylle. 

Det skyldes efter al sandsynlighed ulovlige tilsætninger af zinkoksid til svinene, da værdierne for zink i prøver fra normale smågriseproduktioner havde et gennemsnitligt indhold på 2,5 kilo zink per tons gylle. 

Hvem må få de rigtige værdier?
27. oktober 2016 fik jeg gennem en aktindsigt oplyst af Fødevarestyrelsen, at forbruget af medicinsk zink i 2015 lå på 463 ton. Oplysningen blev givet med det forbehold, at værdierne ikke var validerede. 

Det blev de meget hurtigt, da Fødevarestyrelsen havde bragt i erfaring, at jeg havde anvendt de oplyste værdier i et læserbrev. Så kunne styrelsen med et par timers varsel oplyse, at tallet var forkert med 50 - 150 ton (læs Fødevarestyrelsens svar på kritikken her). Men de korrekte værdier er ikke oplyst til mig i skrivende stund.

Farligt at forklæde fusk som fakta
Af DANMAP’s figur 4.6 fremgår det, at forbruget af medicinsk zink i 2015 lå på under 400 ton. Men dette tal er ikke valideret, og det ligger betydeligt under den værdi, jeg fik oplyst fra Fødevarestyrelsen, en værdi der også er trukket fra VetStat-databasen.

Derfor stiller jeg spørgsmålet: Hvor mange af oplysningerne i DANMAP’s 142 sider lange rapport står til troende, når de tal, der er udtrukket fra VetStat, er blevet validerede?

Problemet med antibiotikaresistens er alvorligt, som påpeget af WHO. Når det er tilfældet, så nytter det ikke at fremlægge fusk som grundlag for diskussionerne. Andet kan jeg ikke kalde det, når forfatterne på forhånd tager højde for enhver kritik ved at skrive, at der er anvendt uvaliderede data i den fremlagte rapport.