Jacob FjallandWWF sætter erfaren duo i front for miljøfaglig og innovativ indsats

Efter knap 14 år i WWF indtræder Jacob Fjalland i en nyoprettet stilling som innovationsdirektør. Mette Boye, der tidligere har været chef for WWF's arbejde med virksomheders fodtryk på planeten, bliver ny miljøfaglig chef.
Det meddeler WWF Verdensnaturfonden på deres hjemmeside.
Verdensnaturfonden er vokset de seneste år, og den nye ledelsesstruktur skal blandt andet imødekomme den voksende miljøfaglige afdeling, der nu udvider med yderligere ti nye stillinger.
Jacob Fjalland skal som innovationsdirektør udvikle WWF's arbejde i nye retninger.
"Jacob er ansvarlig for at udvikle helt nye koncepter på de udfordringer som kloden og Danmark står overfor. Samtidig skal han sikre, at WWF’s nye tiltag inden for eksempelvis karbonskove, virksomheders biodiversitetsindsatser og vores nye biodiversitets-risikofilter får maksimal effekt," skriver WWF Verdensnaturfonden på LinkedIn.
Mette Boye har bred erfaring at trække på i sin nye stilling som miljøfaglig chef. Hun har tidligere blandt andet været afdelingsleder i Forbrugerrådet Tænk og Sekretariatschef i Dansk Miljøteknologi.
Mette Boye og Jacob Fjalland tiltrådte deres nye stillinger 1. september.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Sjældent har politikerne haft så klart mandat til at løfte havmiljøet
















