Søren Egge Rasmussen svarer
Jacob JensenPlanlægger ministeren at øge kontrollen med indholdet af uorganisk arsen i muslinger for alle muslingefangstområder i Limfjorden?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Planlægger ministeren at øge kontrollen med indholdet af uorganisk arsen i muslinger for alle muslingefangstområder i Limfjorden, for at sikre at muslinger med et indhold over grænseværdien ikke ender som fødevarer til konsum, jf. MOF alm. del – bilag 272?
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende:
"Fødevarestyrelsen har ultimo 2024 identificeret relativt højt indhold af uorganisk arsen i muslinger fanget i områderne 14, 15 og 35 i Limfjorden. I marts-april 2025 vil der blive udtaget prøver fra disse områder for at verificere fundene. Når disse resultater foreligger, vil Fødevarestyrelsen vurdere behovet for en mere omfattende kontrol f.eks. af yderligere fangstområder samt vurdere behov for lukning af områder. Såfremt der fiskes muslinger i naboområderne, vil disse blive medtaget i Fødevarestyrelsens vurderinger af behov for yderligere kontrol og evt. lukning af områder.
Der er pt. ingen maksimalgrænseværdier for uorganisk arsen i fiskerivarer. Der er EU-maksimalgrænseværdier under forhandling, som ventes at træde i kraft i sommeren 2025."







