8. juni 2014 kl. 22.54Ministersvar
Kirsten BrosbølStaten efterlader affalds-regning hos skatteborgerne i Halsnæs Kommune
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
S 1558
Finder ministeren det rimeligt, at skatteborgerne i Halsnæs Kommune skal bære ekstraudgiften på 8,6 mio. kr. for rydningen af affaldsdepotet efterladt af det Det Danske Stålvalseværk, når staten var medejer af stålvalseværket, mens Halsnæs Kommune ikke engang har været tilsynsførende myndighed, idet dette hørte under Frederiksborg Amt?
Skriftlig begrundelse:
Der henvises til artiklen »Halsnæs til kamp mod staten«, der er bragt i Halsnæs Avis den 21. maj 2014, hvor Helge Friis udtaler, at »Der påhviler staten et ganske stort moralsk ansvar for at holde skatteborgerne i Halsnæs skadesløse«.
Svar fra søndag den 8. juni 2014
Brosbøl forklarer affalds-udgift i Halsnæs Kommune
I 2008 indgik staten en aftale med Halsnæs Kommune om oprydning på stålvalseværkets grund. Aftalen fra 2008 er parternes udmøntning af den tillægsaftale om et statsligt bidrag til en endelig håndtering af affaldsdepoterne, som Sammenlægningsudvalget for Frederiksværk-Hundested Kommune og staten tiltrådte ved delingsforhandlingerne for Frederiksborg Amt.
Staten har levet fuldt op til aftalen. Staten var én blandt flere ejere af stålvalseværket, og som udgangspunkt ligger ansvaret for oprydningen hos konkursboet. Når konkursboet ikke kan dække
omkostningerne til oprydningen, overtager kommunen ansvaret for den resterende oprydning. Det var derfor helt ekstraordinært, at staten med aftalen fra 2008 valgte at bidrage med 13 millioner kroner til oprydningen på stålvalseværkets grund. Derfor mener jeg, at det er rimeligt, at staten ikke bidrager udover de aftalte 13 mio. kr., som staten har levet fuldt op til.
Tags







