8. november 2018 kl. 08.00Ministersvar
Roger Courage Matthisen svarer 
Ole Birk OlesenRoger Courage Matthisen (ALT) spørger transport-, bygnings- og boligministeren, Ole Birk Olesen, at forslaget har betydning for Landsbyggefondens samlede økonomi fremadrettet
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 39, Spørgsmål 3
Forslaget har betydning for Landsbyggefondens samlede økonomi fremadrettet. Vil ministeren på den baggrund uddybe svaret på spørgsmål 2 (om indtægtskilden, der angår besparelsen på ydelsesstøtten) i bilaget til spørgsmål 6 til L 206 (folketingsåret 2017-18)?
Ministeren bedes herunder redegøre nærmere for forventningerne til udviklingen i statens indtægter som følge af negativ ydelsesstøtte i fremtiden? Vil ministeren samtidig oplyse, om
Ministeren bedes herunder redegøre nærmere for forventningerne til udviklingen i statens indtægter som følge af negativ ydelsesstøtte i fremtiden? Vil ministeren samtidig oplyse, om
Svar fra torsdag den 8. november 2018
Forslaget har betydning for Landsbyggefondens samlede økonomi fremadrettet. Vil ministeren på den baggrund uddybe svaret på spørgsmål 2 (om indtægtskilden, der angår besparelsen på ydelsesstøtten) i bilaget til spørgsmål 6 til L 206 (folketingsåret 2017-18)? Ministeren bedes herunder redegøre nærmere for forventningerne til udviklingen i statens indtægter som følge af negativ ydelsesstøtte i fremtiden? Vil ministeren samtidig oplyse, om finansiering med IS 35-lån kan true boligorganisationer med sådanne lån fremadrettet, fordi de ikke har råd til at renovere?
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser følgende:
”Det foreliggende lovforslag viderefører Landsbyggefondens nuværende refusionsandel på 25 pct. af de statslige udgifter til ydelsesstøtte. Lovforslaget ændrer således ikke ved statens forventede udgifter og indtægter forbundet med ydelsesstøtten, som kan findes på § 28.81.01 på finansloven.
Lovforslaget er heller ikke rettet mod almene boliger, som i perioden 19901998 er blevet finansieret med de lange indekslån af typen IS35.
IS35-lån har en meget lang, inflationsafhængig løbetid (35-50 år) og er pt. forholdsvis dyre at indfri.
Nogle steder i landet kan det derfor være vanskeligt at opnå den nødvendige friværdi til at optage ustøttede lån til forbedringsarbejder. Det kan være et problem, idet der, efterhånden som et byggeri bliver ældre, kan vise sig behov for disse arbejder. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er opmærksom på dette forhold og følger udviklingen. Ligesom et traditionelt fastforrentet annuitetslån bliver afdragene på et indekslån som følge af inflationsregulering større og større jo længere fremme i låneforløbet, man er. I disse år afdrages der således forholdsvis meget på gælden, hvilket betyder, at det inden for en overskuelig årrække vil blive lettere at opnå den nødvendige friværdi til at optage ustøttede forbedringslån.
Det skal i øvrigt understreges, at de boligafdelinger, som er finansieret med IS35-lån, har adgang til at søge om støtte fra Landsbyggefonden til renovering og forbedring på lige fod med andre boligafdelinger." Side
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser følgende:
”Det foreliggende lovforslag viderefører Landsbyggefondens nuværende refusionsandel på 25 pct. af de statslige udgifter til ydelsesstøtte. Lovforslaget ændrer således ikke ved statens forventede udgifter og indtægter forbundet med ydelsesstøtten, som kan findes på § 28.81.01 på finansloven.
Lovforslaget er heller ikke rettet mod almene boliger, som i perioden 19901998 er blevet finansieret med de lange indekslån af typen IS35.
IS35-lån har en meget lang, inflationsafhængig løbetid (35-50 år) og er pt. forholdsvis dyre at indfri.
Nogle steder i landet kan det derfor være vanskeligt at opnå den nødvendige friværdi til at optage ustøttede lån til forbedringsarbejder. Det kan være et problem, idet der, efterhånden som et byggeri bliver ældre, kan vise sig behov for disse arbejder. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er opmærksom på dette forhold og følger udviklingen. Ligesom et traditionelt fastforrentet annuitetslån bliver afdragene på et indekslån som følge af inflationsregulering større og større jo længere fremme i låneforløbet, man er. I disse år afdrages der således forholdsvis meget på gælden, hvilket betyder, at det inden for en overskuelig årrække vil blive lettere at opnå den nødvendige friværdi til at optage ustøttede forbedringslån.
Det skal i øvrigt understreges, at de boligafdelinger, som er finansieret med IS35-lån, har adgang til at søge om støtte fra Landsbyggefonden til renovering og forbedring på lige fod med andre boligafdelinger." Side
