Rosa Lund (EL) spørger justitsministeren, Søren Pape Poulsen, på hvilket niveau i Kriminalforsorgens organisation det afgørende skøn over, om en indsat er radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at blive det, skal foretages

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1. Direktoratet for Kriminalforsorgen går ud fra, at spørgsmålet relaterer sig til forslaget om, at indsatte, som kriminalforsorgen skønner at være radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at blive det, skal have overværet deres besøg, gennemlæst deres breve og optaget, påhørt eller aflyttet deres telefonsamtaler, hvis dette skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.

Direktoratet kan i den forbindelse oplyse, at bekymringsindberetningerne vedrørende de pågældende indsatte i dag vurderes af et tværfagligt team bestående af jurister, socialrådgivere og sikkerhedskonsulenter i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det er hensigten, at det i relation til de pågældende bestemmelser i lovforslaget også vil være direktoratet, der foretager skønnet over, om en indsat er radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at blive det.

Beslutningen om, at der i den konkrete sag skal iværksættes et eller flere af de ovennævnte tiltag, vil derimod blive truffet lokalt af det enkelte kriminalforsorgsområde.

2.1.

Som det fremgår ovenfor, er det hensigten, at skønnet over, om en indsat er radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at blive det, skal foretages af direktoratet, som er overordnet myndighed og klageinstans i forhold til kriminalforsorgsområderne.

Direktoratets skøn vil således ikke kunne påklages til højere administrativ myndighed.

2.2.

For så vidt angår de tiltag i relation til besøg, brevveksling og telefonering, som det enkelte kriminalforsorgsområde måtte beslutte i en konkret sag, kan direktoratet oplyse, at det administrativt vil blive fastsat, at en beslutning om forbud mod besøg af en nærtstående person og inddragelse af en tilladelse til be2 søg af en sådan person vil kunne påklages til direktoratet. På samme måde vil det administrativt blive fastsat, at en beslutning om, at besøg af en nærtstående person skal overværes, vil kunne påklages til direktoratet.

For så vidt angår breve vil det på samme måde administrativt blive fastsat, at en beslutning om henholdsvis gennemlæsning og tilbageholdelse af brevveksling med nærtstående vil kunne påklages til direktoratet.

Kriminalforsorgsområdernes afgørelser om, at en indsats telefonsamtaler skal optages, påhøres eller aflyttes, vil derimod ikke kunne påklages til direktoratet.”