Mikkel Dencker (DF) spørger energi-, forsynings- og klimaministeren, Lars Christian Lilleholt, hvorvidt formålet med lovforslagets overgangsordning er at sikre de investeringer, der er foretaget i biomasseanlæg i god tro

Formålet med lovforslaget er først og fremmest at sikre, at udløbet af statsstøttegodkendelsen den 1. april 2019 håndteres på den bedst mulige måde overfor de eksisterende ikke-afskrevne anlæg. Det er meget positivt, at det er lykkedes at opnå en forståelse hos Europa-Kommissionen for, at ordningen må fortsættes for de værker, der ikke er fuldt afskrevet. Til gengæld er det dermed også udløbet af statsstøttegodkendelsen, som sætter rammerne for, hvordan afskrivningsperioderne i udfasningen af 15-øren kan fastlægges og dermed også fastlæggelsen af støtteperioderne.

Virksomhederne bruger i praksis forskellige afskrivningsperioder for deres investeringer, fordi rammerne i årsregnskabslovgivningen tillader meget forskellige regnskabsmæssige afskrivningsperioder. Det er nødvendigt, at der fastlægges en periode, som er fælles for alle anlæg, uanset hvilken afskrivningsperiode der er valgt for de enkelte anlæg. Ellers ville anlæg med de samme investeringer, men forskellige afskrivningsperioder, få helt forskellige støtteperioder, hvilket ville være en urimelig forskelsbehandling.

Støtteperioden på 15 år til ombyggede anlæg er fastsat ud fra, at 15 år er den forventede levetid efter ombygning ifølge Energistyrelsens teknologikatalog. En støtteperiode på 20 år for anlæg, der fra starten er bygget til biomasseanvendelse, vil for en del anlæg svare til den forventede levetid for nye anlæg. Perioden svarer også til støtteperioden for sol og vind. Disse perioder, kombineret med mulighed for forlængelse ved reinvesteringer, betyder, at alle anlæg vil have opnået støtten i en Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.efkm.dk periode, som sikrer, at de har kunnet afskrive hele eller den væsentligste del af deres investering.