Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget spørger energi-, forsynings- og klimaministeren, Lars Christian Lilleholt, om kommentar til materiale fra Dansk Energi, VERDO og VEKS' foretræde den 15/11-18

Materialet fra Dansk Energi, VERDO og VEKS foretræde for udvalget den 15. november 2018 berører en række af emner, som også er adresseret i spørgsmål 1-8 til L 78, hvorfor jeg også vil henvise til mine svar hertil.

Det er korrekt, at det fremgår af statsstøttegodkendelsen fra 2009, at det var hensigten at pristillægget på de 15 øre pr. kWh ville blive ydet til såvel nye som eksisterende anlæg, dvs. uanset tidspunktet for deres opstart, og at Danmark ønskede at støtten skulle fortsætte efter anlæggenes fulde afskrivning. Det har derfor heller ikke været et krav i de 10 år, statsstøttegodkendelsen har løbet, at anlæggene ikke måtte være afskrevet. Alle anlæg, der har produceret elektricitet ved afbrænding af biomasse, har fået støtten, uanset hvornår de er sat i drift, og om de er afskrevet i perioden.

Situationen er den, at statsstøttegodkendelsen udløber den 1. april 2019, og at der efter tæt dialog med Europa-Kommissionen er opnået enighed om, at udløbet af statsstøttegodkendelsen håndteres ved, at de anlæg, der ikke er afskrevet den 1. april 2019, kan fortsætte med at modtage støtten, indtil de er afskrevet.

Støtteperioden på 15 år til ombyggede anlæg er fastsat ud fra, at 15 år er den forventede levetid efter ombygning ifølge Energistyrelsens teknologikatalog. Støtteperioden på 20 år for anlæg, der fra starten er bygget til biomasseanvendelse, vil for en del anlæg svare til den forventede levetid for nye anlæg. Perioden svarer også til støtteperioden for sol og vind. Disse perioder, kombineret med mulighed for forlængelse ved reinvesteringer, betyder, at alle anlæg vil have opnået støtten i en periode, som sikrer, at de har kunnet afskrive hele eller den væsentligste del af deres investering.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.efkm.dk Dansk Energi, VERDO og VEKS foreslår yderligere en overgangsordning, hvor der tages højde for anlæg, som har haft en sen driftsstart eller indfasning med biomasse, og hvor løbende investeringer kan medføre forlængelse af støtteperioderne frem til 2028, fremfor 2023, som det er foreslået i lovforslaget. Det er ministeriets vurdering, at dette formentlig kan rummes indenfor statsstøttereglerne, men det vil kræve, at der findes betydelig finansiering ud over, hvad vi har aftalt i Energiaftalen.

Der nævnes to konkrete anlæg i materialet, Avedøreværkets blok 2 og Randers Kraftvarmeværk.

Avedøreværkets blok 2 har, når deres afskrivningsperiode i forhold til støtteordningen forventet udløber i 2022, fået støtte til den biomassebaserede elproduktion i 20 år. For de reinvesteringer, som er gennemført de sidste 10 år før udløb af afskrivningsperioden, vil der kunne søges om forlængelse af støtteperioden. Når støtteperioden for 15-øren herefter udløber, vil værket kunne opnå støtte efter den nye støtteordning til afskrevne værker m.m.

Avedøreværket har indgået varmeaftale med VEKS og leverer derfor varme til deres område. Energistyrelsen oplyser, at den potentielle gennemsnitlige varmeprisstigning i Københavnsområdet i 2019-30 er i størrelsesordenen op til et par hundrede kroner om året.

Den potentielle stigning vil dog være lidt højere i VEKS’ område, som Avedøreværket forsyner. Den faktiske varmeprisstigning vil dog afhænge af en genforhandling af varmekontrakten, og af mulighederne for at tilpasse produktionen, hvorfor stigningen også kan blive mindre.

Køge Kraftvarmeværk, som er ejet af VEKS, og som leverer ind til samme område, forventes at kunne få glæde af overgangsordningen vedr. reinvesteringer.

Jeg kan forstå på materialet, at man på VERDO’s kraftvarmeværk i Randers har ombygget det eksisterende kraftvarmeværk i 2003 med henblik på at producere el fra afbrænding af affaldsprodukter som kød- og benmel, og at man først i 2009 har gennemført den egentlige investering i ombygning af kraftvarmeværket for at kunne producere elektricitet fra afbrænding af biomasse.

For de enkelte anlæg vil støtteperioden blive fastlagt efter ansøgning og dokumentation af de konkrete forhold. Der kan ikke træffes en afgørelse for Randers Kraftvarmeværk, før loven er trådt i kraft, og ansøgningen foreligger. Ud fra de oplysninger, der fremgår af materialet, vil støtteperioden på 15 år for kraftværket i Randers dog i medfør af lovforslaget tælle fra investeringen i 2009, og ikke fra ombygningen i 2003. Det vil betyde, at Randers Kraftvarmeværk først er afskrevet i forhold til støtteordningen i 2024.