Retsudvalget spørger justitsministeren, Søren Pape Poulsen, om ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved at give tilbud om gratis advokatbistand i alle sager, som ungdomskriminalitetsnævnet skal behandle

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 22. november 2018 af Retsudvalgets spørgsmål nr. 18 vedrørende lovforslaget, omfatter retten til advokatbistand efter lovforslagets § 46, stk. 1, alle de afgørelser, der i dag træffes af det kommunale børn- og ungeudvalg efter reglerne i lov om social service. Ved udarbejdelsen af lovforslaget har Justitsministeriet således lagt sig op ad de tilsvarende regler i lov om social service, og der er dermed samme adgang til gratis advokatbistand efter lovforslaget som i det gældende sociale system.

Såfremt adgangen til gratis advokatbistand udvides til at omfatte samtlige sager, som skal behandles ved Ungdomskriminalitetsnævnet, vil dette være forbundet med merudgifter. Omfanget af merudgifterne afhænger af antallet af sager, der skal behandles i nævnet.

Det er, som anført i Justitsministeriets besvarelse af 30. november 2018 af Retsudvalgets spørgsmål nr. 8 vedrørende lovforslaget, vurderingen, at der årligt på sigt forventes at være ca. 850 sager vedrørende børn og unge i alderen 10 til 17 år, som vil være omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets målgruppe. Dertil vil der være et antal sager vedrørende børn og unge, som skal have genbehandlet deres sager i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det skønnes, at de økonomiske konsekvenser forbundet med give tilbud om gratis advokatbistand i alle sager vil være merudgifter på ca. 7 mio. kr. årligt. Skønnet er behæftet med usikkerhed. Det er lagt til grund for skønnet, at det i en betydelig andel af sagerne vil være både barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne, som vil anvende retten til gratis advokatbistand.