Holger K. Nielsen
 svarer 
Claus Hjort Frederiksen

Holger K. Nielsen (SF) spørger forsvarsministeren, Claus Hjort Frederiksen, om der er mulighed for at dispensere fra den foreslåede fordoblede maksimale tjenestetid for værnepligtige på 24 måneder og den foreslåede pligt for tidligere militært personel, som har været ansat i forsvaret i mindst et år

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 124, Spørgsmål 2
Er der nogle muligheder for at dispensere fra den foreslåede fordoblede maksimale tjenestetid for værnepligtige på 24 måneder og den foreslåede pligt for tidligere militært personel, som har været ansat i forsvaret i mindst et år, til at forrette tjeneste i op til 3 år i tilfælde af krig eller krise? Hvis ikke, vil ministeren så overveje en sådan dispensationsmulighed?

Svar fra fredag den 15. februar 2019
”Er der nogle muligheder for at dispensere fra den foreslåede fordoblede maksimale tjenestetid for værnepligtige på 24 måneder og den foreslåede pligt for tidligere militært personel, som har været ansat i forsvaret i mindst et år, til at forrette tjeneste i op til 3 år i tilfælde af krig eller krise? Hvis ikke, vil ministeren så overveje en sådan dispensationsmulighed?” Svar:

Den foreslåede ændring af den maksimale samlede tjenestetid for værnepligtige fra 12 til 24 måneder finder anvendelse for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten den 1. august 2018 eller derefter.

De hidtil gældende regler vil dog fortsat finde anvendelse for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten i perioden fra den 1. august 2018 til lovens ikrafttræden, hvis den enkelte værnepligtige eller kvinde på værnepligtslignende vilkår anmoder herom.

Denne ordning indebærer, at værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der er påbegyndt tjenesten i den omfattede periode, og som ikke ønsker at være omfattet af de nye regler, kan vælge, at de fortsat maksimalt kan have en tjenestetid på 12 måneder.

Ordningen indebærer endvidere, at de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der er påbegyndt tjenesten i den omfattede periode, og som forretter tjeneste ved Den Kongelige Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog, og som ikke ønsker at være omfattet af de nye regler, kan vælge ikke at være omfattet af den nye pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret.

Dato: 15. februar 2019 FORSVARSMINISTEREN Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: 728 10000 Fax: 728 10300 E-mail: [email protected] www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten i den omfattede periode, vil ved afslutningen af deres første tjeneste få mulighed for at tilkendegive, at de ikke ønsker at være omfattet af de nye regler, ligesom der til enhver tid – også efter afslutningen af den første tjeneste – vil kunne gives meddelelse herom til Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Det skal dog understreges, at den foreslåede maksimale samlede tjenesteperiode på 24 måneder ikke betyder, at de værnepligtige under normale omstændigheder skal forrette tjeneste i sammenlagt 24 måneder, men alene at der er mulighed for at indkalde dem i op til sammenlagt 24 måneder.

For så vidt angår den nye forpligtelse for tidligere militært ansatte til at forrette tjeneste, finder den anvendelse for militært personel, der ansættes efter lovens ikrafttræden, og militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden. Den nye forpligtelse omfatter således ikke militært personel, der har afsluttet deres ansættelse forud for lovens ikrafttræden. Militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden, vil endvidere efter anmodning kunne fritages for pligten til at forrette tjeneste efter endt ansættelse.

Hvis det bliver aktuelt at indkalde tidligere militært ansatte, vil der – i det omfang situationens alvor og presserende karakter tillader det – blive foretaget en vurdering og prioritering af, hvilke tidligere militært ansatte, der skal indkaldes. Der vil i den forbindelse særligt blive lagt vægt på helbredsmæssig tilstand, alder, hvor lang tid der er forløbet, siden den pågældende har forrettet tjeneste, samt relevansen af pågældendes kompetencer i den givne situation.
0:000:00