Pernille Vermund
 svarer 
Mattias Tesfaye

Pernille Vermund (NB) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren er enig i, at det er et personligt ansvar at blive integreret, og der derfor skal skabes incitamenter til, at man selv finder vej til egen forsørgelse

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 56, Spørgsmål 3
Er ministeren enig i, at det er et personligt ansvar at blive integreret, og der derfor skal skabes incitamenter til, at man selv finder vej til egen forsørgelse?

Svar fra tirsdag den 17. marts 2020
Det er regeringens opfattelse, at det som udgangspunkt er et personligt ansvar at blive integreret. Fra samfundets side har man et ansvar for at understøtte og stille krav. Kan den enkelte f.eks. ikke finde et job, skal det offentlige stille et tilbud til rådighed, som bidrager til at fremme integrationen og vejen til selvforsørgelse.

Det er vigtigt for regeringen, at de beskæftigelsesrettede tilbud, der stilles til rådighed, minder mest muligt om et job og en hverdag på en dansk arbejdsplads.

Regeringen arbejder med et forslag om, at alle nytilkomne og indvandrere med et integrationsbehov skal bidrage med, hvad der svarer til en 37 timers arbejdsuge, hvis man ønsker adgang til fuld ydelse. 17. marts 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Integration Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 3457 1185582 Mattias Tesfaye / Lars von Spreckelsen-Syberg Side 1/
0:000:00