Karina Lorentzen Dehnhardt
 svarer 
Nick Hækkerup

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at der indenfor 3 år udarbejdes en evaluering af effekten af den udvidede overvågning

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 102, Spørgsmål 3
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at der indenfor 3 år udarbejdes en evaluering af effekten af den udvidede overvågning, herunder i forhold til både kriminalitetsbekæmpelse, statistik over hvor ofte optagelserne fra kameraerne bruges og til hvad, samt hvilke private aktører der løbende har fået eller frataget tilladelse til at bruge tv-overvågning?

Svar fra tirsdag den 28. april 2020
Formålet med lovforslaget er at følge op på de initiativer i regeringens trygheds- og sikkerhedspakke, der omhandler øget mulighed for overvågning.

Lovforslaget indeholder således forslag om at ændre tv-overvågningsloven, så offentlige myndigheder, herunder kommuner, og private får udvidede muligheder for at foretage tv-overvågning.

Jeg forventer dog i forbindelse med et kommende ændringsforslag til lovforslaget at tilkendegive, at der vil blive udarbejdet en evaluering af lovforslagets regler om øget mulighed for tv-overvågning 4 år efter lovens ikrafttræden.

Et ændringsforslag, som indebærer, at der inden for 3 år efter loven ikrafttræden udarbejdes en evaluering af lovforslaget, kan imidlertid udformes som følger:

Ændringsforslag indsættes:

»Stk.

3.

Justitsministeren fremsender senest 3 år efter tidspunktet for lovens ikrafttræden en redegørelse til Folketinget med en evaluering af lovforslaget.«

[Ny bestemmelse om en evaluering af lovforslaget]

Bemærkninger Til nr. 1 2 Ændringsforslaget indebærer, at justitsministeren senest 3 år efter lovens ikrafttræden sender en redegørelse til Folketinget med en evaluering af de nye regler om øget mulighed for tv-overvågning.

0:000:00