Eva Flyvholm
 svarer 
Jeppe Kofod

Eva Flyvholm (EL) spørger udenrigsministeren, Jeppe Kofod, hvad regeringens holdning er til at irakiske sikkerhedsstyrker har angrebet fredelige demonstranter mange gange

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 159, Spørgsmål 5
Hvad er regeringens holdning til at irakiske sikkerhedsstyrker har angrebet fredelige demonstranter mange gange?

Svar fra torsdag den 4. juni 2020
Det er dybt bekymrende, at blandt andet de irakiske sikkerhedsstyrker har mødt de overvejende fredelige demonstranter med overdreven brug af magt. Derfor har jeg ved flere lejligheder rejst regeringens alvorlige bekymring omkring situationen og det høje antal omkomne over for den tidligere irakiske udenrigsminister. Den danske ambassadør til Irak har herudover flere gange rejst sagen og drøfter løbende menneskerettighedssituationen med de irakiske myndigheder. Senest har EU’s ambassadør til Irak den 11. maj 2020 på vegne af EU-kredsen rejst spørgsmålet om håndtering af demonstranter og retsforfølgelse af de ansvarlige over for den nyudnævnte irakiske premierminister Mustafa AlKadhimi.

Jeg hæfter mig desuden ved, at premierminister Mustafa Al-Kadhimi har taget skridt til at nedsætte en kommission, som skal undersøge hændelserne og således bidrage til, at de ansvarlige kan retsforfølges. Det støtter regeringen selvfølgelig op om.
0:000:00