17. juni 2020 kl. 08.00Ministersvar
Morten Messerschmidt svarer Mattias Tesfaye
Morten Messerschmidt (DF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren er indstillet på en hurtig lovbehandling, så de nye regler også kommer til at gælde i sagen om syreren Hussein Abbas
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 176, Spørgsmål 2
Er ministeren indstillet på en hurtig lovbehandling, så de nye regler også kommer til at gælde i sagen om syreren Hussein Abbas?
Svar fra onsdag den 17. juni 2020
Jeg vil gerne starte med at sige, at den konkrete sag om syreren Hussein Abbas er en meget tragisk sag, som gør stort indtryk på mig. Det er naturligvis ikke acceptabelt, hvis hjælp til repatriering skal tildeles en mand, der angiveligt har stenet sin kone og søn. Jeg kan derfor godt forstå, at der er et ønske om en hurtig lovbehandling, så de nye regler også kommer til at omfatte den konkrete sag, og af samme grund er en ændring af repatrieringsloven en højt prioritet sag for mig.
Der er ikke i dag hjemmel i repatrieringsloven til at tillægge grov kriminalitet begået efter udrejsen af Danmark betydning for adgangen til repatrieringsstøtte. Det vil derfor kræve en ændring af repatrieringsloven, før grov kriminalitet skal kunne have indflydelse på udbetaling af 2. rate af repatrieringsstøtten.
Den konkrete sag om syreren Hussein Abbas illustrerer, at der er behov for at se på, om der skal indføres et krav om at undersøge, om en person efter udrejsen fra Danmark er dømt for kriminalitet, som betingelse for at modtage repatrieringsstøtte. Der er også behov for at se på, om kravet eventuelt også skal gælde for personer, der er tilkendt repatrieringsstøtte efter de nuværende regler, men hvor alle rater endnu ikke er udbetalt.
En ordning, der kan gribe ind i udbetalingen af 2. rate, rejser imidlertid en række vanskelige juridiske spørgsmål i forhold til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, som der er behov for at vurdere nærmere. Det drejer sig blandt andet om, hvorvidt ordningen vil medføre frakendelse af en allerede erhvervet ret, og i så fald, om ordningen vil indebære ekspropriation efter grundlovens § 73, 17. juni 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Udsendelse Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 10154 1292868 samt om ordningen vil kunne gennemføres inden for rammerne af beskyttelsen af ejendomsretten i tillægsprotokol 1 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Jeg har derfor bedt mit ministerium om at vurdere mulighederne for at ændre repatrieringsloven. Spørgsmålet om ikrafttrædelsestidspunktet og hvorvidt lovændringen også vil gælde for personer, som allerede har fået tilkendt repatrieringsstøtte efter de nugældende regler, men endnu ikke har modtaget 2. rate – som det er tilfældet i den konkrete sag – vil bero på udfaldet af denne vurdering.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at min ambition er, at jeg hurtigt i næste folketingssamling kan fremsætte et lovforslag, og jeg håber selvfølgelig også, at Folketinget behandler lovforslaget hurtigt. Allerede inden sommerferien har jeg indkaldt til den første drøftelse. Det sker blandt andet med henblik på, at regeringen og ordførerne hurtigt får fastlagt de politiske intentioner og afklaret de juridiske udfordringer. Jeg håber at det kan være med til at sikre en hurtig og effektiv proces med udarbejdelsen af lovforslaget.
Mattias Tesfaye / Louise Ersbøll Leimand Side
Der er ikke i dag hjemmel i repatrieringsloven til at tillægge grov kriminalitet begået efter udrejsen af Danmark betydning for adgangen til repatrieringsstøtte. Det vil derfor kræve en ændring af repatrieringsloven, før grov kriminalitet skal kunne have indflydelse på udbetaling af 2. rate af repatrieringsstøtten.
Den konkrete sag om syreren Hussein Abbas illustrerer, at der er behov for at se på, om der skal indføres et krav om at undersøge, om en person efter udrejsen fra Danmark er dømt for kriminalitet, som betingelse for at modtage repatrieringsstøtte. Der er også behov for at se på, om kravet eventuelt også skal gælde for personer, der er tilkendt repatrieringsstøtte efter de nuværende regler, men hvor alle rater endnu ikke er udbetalt.
En ordning, der kan gribe ind i udbetalingen af 2. rate, rejser imidlertid en række vanskelige juridiske spørgsmål i forhold til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, som der er behov for at vurdere nærmere. Det drejer sig blandt andet om, hvorvidt ordningen vil medføre frakendelse af en allerede erhvervet ret, og i så fald, om ordningen vil indebære ekspropriation efter grundlovens § 73, 17. juni 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Udsendelse Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 10154 1292868 samt om ordningen vil kunne gennemføres inden for rammerne af beskyttelsen af ejendomsretten i tillægsprotokol 1 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Jeg har derfor bedt mit ministerium om at vurdere mulighederne for at ændre repatrieringsloven. Spørgsmålet om ikrafttrædelsestidspunktet og hvorvidt lovændringen også vil gælde for personer, som allerede har fået tilkendt repatrieringsstøtte efter de nugældende regler, men endnu ikke har modtaget 2. rate – som det er tilfældet i den konkrete sag – vil bero på udfaldet af denne vurdering.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at min ambition er, at jeg hurtigt i næste folketingssamling kan fremsætte et lovforslag, og jeg håber selvfølgelig også, at Folketinget behandler lovforslaget hurtigt. Allerede inden sommerferien har jeg indkaldt til den første drøftelse. Det sker blandt andet med henblik på, at regeringen og ordførerne hurtigt får fastlagt de politiske intentioner og afklaret de juridiske udfordringer. Jeg håber at det kan være med til at sikre en hurtig og effektiv proces med udarbejdelsen af lovforslaget.
Mattias Tesfaye / Louise Ersbøll Leimand Side
Ældre
