Pernille Vermund (NB) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren mener, at muligheden for at vende hjem til Danmark, hvis man har modtaget repatrieringsydelse, skal bortfalde

Efter repatrieringsloven kan flygtninge, familiesammenførte til flygtninge og andre familiesammenførte udlændinge modtage hjælp til repatriering. Loven omfatter endvidere udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983, eller som er født her i landet som efterkommere af disse, og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab.

Det følger af udlændingeloven, at der for visse udlændinge, som vælger at repatriere, er en fortrydelsesret. Det gælder bl.a. for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som har mulighed for at fortryde repatriering inden for 12 eller 24 måneder og vende tilbage til Danmark på samme opholdsgrundlag. En udlænding kan kun benytte muligheden for at bevare sin opholdstilladelse i medfør af fortrydelsesretten én gang.

En udlænding, der ikke er omfattet af fortrydelsesretten, kan alene tage ophold i Danmark igen, hvis den pågældende opnår nyt opholdsgrundlag. Hvis en udlænding vælger at søge asyl, familiesammenføring eller opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag, vil myndighederne skulle træffe afgørelse herom på baggrund af en konkret og individuel vurdering i henhold til de betingelser, der gælder for den enkelte opholdstilladelse.

I tilfælde, hvor en udlænding benytter sig af fortrydelsesretten og vender tilbage til Danmark, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om tilbagebetaling af den hjælp til repatriering, som den pågældende har modtaget. Det samme er tilfældet, hvis udlændingen inden for en periode på to år på ny er indrejst i Dan17. juni 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Udsendelse Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 10380 1295205 mark på et nyt opholdsgrundlag. Kommunerne kan ved henvendelse til Udlændingestyrelsen få oplyst, om en person tidligere har modtaget hjælp til repatriering.

Det er kommunen, der på baggrund af en ansøgning træffer afgørelse om tildeling af repatrieringsstøtte. Når kommunen træffer afgørelse i sagen, skal kommunen ifølge repatrieringsloven sikre sig dokumentation for, at ansøgeren er omfattet af repatrieringslovens personkreds. Det vil sige, at kommunen skal tjekke personens opholdsgrundlag, at den pågældende person ikke har tilstrækkelige egne midler, og at vedkommende vender tilbage til hjemlandet eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varigt ophold der.

Jeg synes, at repatrieringsordningen grundlæggende er en god og attraktiv mulighed for, at udlændinge, der ønsker det, kan vende frivilligt tilbage til deres hjemland med økonomisk støtte. Det gælder både for de udlændinge, som f.eks. aldrig er blevet integreret på det danske arbejdsmarked eller i det danske samfund, og for dem, som har haft et langt arbejdsliv i Danmark, men nu ønsker at vende tilbage til hjemlandet.

En beslutning om at repatriere er en stor beslutning, da det betyder, at man opgiver sit ophold i Danmark og tager til sit tidligere opholds- eller hjemland. Nogle oplever, at f.eks. de økonomiske, sociale eller kulturelle forhold i hjemlandet har ændret sig, og de ønsker derfor alligevel ikke at opgive deres liv i Danmark. Der skal være plads til, at f.eks. flygtninge og familiesammenførte til flygtninge kan fortryde den store beslutning om at repatriere. Det kan også betyde, at flere tør begive sig ud i at repatriere, når de ved, at der er mulighed for at fortryde.

På den baggrund mener jeg ikke, at fortrydelsesretten for visse udlændinge, som vælger at repatriere, skal bortfalde.

Mattias Tesfaye / Louise Ersbøll Leimand Side