Alex Ahrendtsen
 svarer 
Kaare Dybvad Bek

Alex Ahrendtsen (DF) spørger boligministeren, Kaare Dybvad Bek, om den hjemmel, der med lovforslaget foreslås givet til kommunalbestyrelsen til at henlægge kompetencen til redningsberedskabet til at udstede påbud og forbud ved brandsyn

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 8, Spørgsmål 1
Vil ministeren oplyse, om den hjemmel, der med lovforslaget foreslås givet til kommunalbestyrelsen til at henlægge kompetencen til redningsberedskabet til at udstede påbud og forbud ved brandsyn, også vil gælde i forbindelse med kommercielle selskaber i tilfælde af, at en kommune har udbudt beredskabsopgaven til en privat aktør?

Svar fra mandag den 16. november 2020
Vil ministeren oplyse, om den hjemmel, der med lovforslaget foreslås givet til kommunalbestyrelsen til at henlægge kompetencen til redningsberedskabet til at udstede påbud og forbud ved brandsyn, også vil gælde i forbindelse med kommercielle selskaber i tilfælde af, at en kommune har udbudt beredskabsopgaven til en privat aktør?

Svar:

Kommunalbestyrelsen kan med den forslåede hjemmel ikke henlægge kompetence til at udstede påbud og forbud ved brandsyn til kommercielle aktører.

Med den foreslåede hjemmel kan kommunalbestyrelsen således kun henlægge kompetencen til redningsberedskaber, som på den ene eller anden måde er en del af kommunen.

Det kan enten være ved, at redningsberedskabet er en del af den kommunale enhedsforvaltning, eller ved at redningsberedskabet er organiseret i et såkaldt §

60-selskab. Et § 60-selskab er et samarbejde mellem kommuner, og selskabet er ejet af de tilhørende kommuner.

Det er reguleret i beredskabslovgivningen under Forsvarsministeriet, hvem der har kompetence til at foretage brandsyn. I beredskabslovgivningen fremgår det bl.a., at det alene er brandslukningsopgaven og den tekniske ledelse, der kan foretages af private aktører.

Det er kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at foretage brandsyn, og kommunalbestyrelsen kan henlægge opgaven til de kommunale redningsberedskaber. Opgaven kan således ikke henlægges til kommercielle aktører.
0:000:00