Heidi Bank
 svarer 
Kaare Dybvad Bek

Heidi Bank (V) spørger boligministeren, Kaare Dybvad Bek, om en generel stramning af reglerne for sammenlægning i lov om almene boliger i alle kommuner m.v.

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 10, Spørgsmål 22
Boligaftalen adresserer ombygninger, som ofte medfører sammenlægninger, og at disse fremover som udgangspunkt kun støttes uden for større byer.

Men selve lovforslaget indeholder en generel stramning af reglerne for sammenlægning i lov om almene boliger i alle kommuner. Kommunalbestyrelsernes mulighed for at tillade sammenlægning af boliger begrænses til kun at omfatte boliger i udsatte områder. Fremadrettet er det boligministeren, der efter en indstilling fra kommunalbestyrelsen alene kan tillade sammenlægning (op til 140 m2) uden for udsatte boligområder. Vil ministeren i forlængelse heraf forklare, hvorfor udmøntning af dette punkt i boligaftalen sker ved en generel stramning, herunder om det ikke primært er København, der for alvor har en udfordring, og om der ikke bliver lagt et unødigt bureaukrati på alle kommuner i Danmark?

Svar fra fredag den 20. november 2020

Svar:

Der er behov for både små og store almene boliger, idet de boligsøgende er forskellige. Men der er sammenlagt mange boliger over årene og der er et særligt behov for at bevare de små og billige almene boliger, som forsvinder med sammenlægningerne. Behovet er også til stede uden for de største byer. Derfor er der behov for en stramning af reglerne om sammenlægninger.

Jeg lægger dog ikke op til noget stort bureaukratisk set-up omkring godkendelserne – det vigtigste at dokumentere er udlejningsvanskeligheder / manglende efterspørgsel efter de boliger, som man gerne lokalt vil sammenlægge.

Så længe små boliger kan udlejes, findes der ikke noget behov for at sammenlægge dem. Men hvis der opstår udlejningsvanskeligheder, er det naturligt at overveje tiltag, som skal afhjælpe problemet, herunder sammenlægning. Tilsvarende hensyn gør sig gældende i tilfælde af udfordringer vedrørende beboersammensætningen, når sammenlægningen er nødvendig for at opnå en blandet beboersammensætning i området.

Formålet med forslaget er at begrænse mulighederne for sammenlægning af almene boliger, således at de efterspurgte billige boliger ikke forsvinder fra det almene boligmarked.

Det er min opfattelse, at lovforslaget stemmer fuldstændig overens med Grøn boligaftale 2020 og de drøftelser, der var i forbindelse med indgåelsen af aftalen.

Side
0:000:00