Egil Hulgaard
 svarer 
Kaare Dybvad Bek

Egil Hulgaard (K) spørger boligministeren, Kaare Dybvad Bek, om de forventede konsekvenser for boligmassen som følge af lovforslaget

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 113, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre nærmere for de forventede konsekvenser for boligmassen som følge af lovforslaget, herunder forventningen til fordelingen mellem yderligere almene boliger, forskellige typer af private boliger samt erhverv?

Svar fra tirsdag den 15. december 2020
Vil ministeren redegøre nærmere for de forventede konsekvenser for boligmassen som følge af lovforslaget, herunder forventningen til fordelingen mellem yderligere almene boliger, forskellige typer af private boliger samt erhverv?

Svar:

Det bemærkes, at lovforslaget vil kunne anvendes i de kommuner, der har haft praksis for at indsætte en klausul, som giver kommunen mulighed for at stille krav om betaling af tillægskøbesum i aftaler om salg af kommunale grunde.

Kravet er aftalebaseret og gælder derfor kun, hvis det er aftalt.

Lovforslagets effekt vil afhænge af antallet af almene ejendomme, som er omfattet af krav om betaling af tillægskøbesum og kriterierne, som den enkelte kommunalbestyrelsen vil anvende, når denne skal træffe beslutning om at frafalde eventuelle krav.

Desuden vil lovforslagets effekt afhænge af de almene boligorganisationers interesse for at fortætte eksisterende boligafdelinger. Derfor er det vanskeligt at kvantificere lovforslagets konsekvenser for boligmassen.

Der kan til illustration af det overordnede fortætningspotentielle henvises til den af Transport- og Boligministeriet i maj 2020 offentliggjorde analyse om fortætning i almene boligområder udarbejdet af Kuben Management, som blandt andet viser, at boligorganisationerne i København (uden for byens udsatte områder) kan opføre ca. 2.000 nye boliger på gennemsnitligt 75 kvadratmeter ved at opføre nye boliger i de eksisterende boligafdelinger.

Fortætningspotentialet er undersøgt med afsæt i data fra BBR, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Erhvervsstyrelsen, samt oplysninger om gældende rammer fastsat i kommuneplaner og lokalplaner. Analysen, som geograSide fisk er afgrænset til ni kommuner, der er udvalgt på baggrund af det aktuelle efterspørgselspres på boligmarkedet, indeholder ikke nærmere oplysninger om, hvor mange af de ca. 2.000 boliger der er omfattet af kravet om betaling af tillægskøbesum.
0:000:00