Jens Henrik Thulesen Dahl
 svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Ellen Trane Nørby (V) spørger børne- og undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, om aggregerede data

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 120, Spørgsmål 29
I forlængelse af svar på spm. 15 vil ministeren redegøre for, hvorfor der kun skrives aggregerede data?

Svar fra fredag den 18. december 2020
Jeg har som nævnt i mit svar på spørgsmål 15 til dette lovforslag fuld forståelse for, at der er behov for flere oplysninger om, hvordan det praktikpladsafhængige AUB-bidrag fungerer. På nuværende tidspunkt finder jeg, at dette mest hensigtsmæssigt kan ske gennem nogle standardiserede årlige opgørelser på aggregeret niveau.

Offentliggørelse af data på ikke-aggregeret niveau vil kræve større overvejelser om, hvordan man mest hensigtsmæssigt præsenterer data om over 60.000 virksomheder for både måluddannelsesratio, faktisk præsteret uddannelsesratio, merbidrag, merbidragsfritagelse, udbetaling af tilskud mv. på en måde, så det samtidig giver det ønskede overblik og information om ordningens konsekvenser.

Endvidere vil offentliggørelse af data på ikke-aggregeret niveau være en ændring af de vilkår, hvorunder trepartsaftaler om det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er indgået. Der foreligger ikke nogen aftale med arbejdsmarkedets parter om, at der skal ske offentliggørelse af data på ikke-aggregeret niveau. 18. december 2020 Sags nr.: 20/25023 I forhold til de juridiske aspekter ved offentliggørelse af oplysninger på ikke-aggregeret niveau kan jeg henvise til svar på spørgsmål 30 til dette lovforslag.
0:000:00