Rosa Lund
 svarer 
Flemming Møller Mortensen

Rosa Lund (EL) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, hvis ministeren mener, at hjælp i nærområderne er den vigtigste og mest humane flygtningepolitik, er ministeren og regeringen så villig til at øge bidragene til flygtninges nærområder

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 79, Spørgsmål 7
Hvis ministeren mener, at hjælp i nærområderne er den vigtigste og mest humane flygtningepolitik, er ministeren og regeringen så villig til at øge bidragene til flygtninges nærområder?

Svar fra fredag den 29. januar 2021
Regeringens ambition er at sikre bedre hjælp til flere i nærområderne og i skrøbelige lande. Derfor er der blevet afsat 350 mio. kr. ekstra i 2021, som blandt andet har til formål at forebygge og håndtere irregulær migration og flygtningestrømme i nærområderne.

Derudover fastholder regeringen i 2021 den humanitære ramme på rekordhøje 2,7 mia. kr. Det sikrer, at Danmark fortsat kan give akut nødhjælp og mere langsigtet humanitær bistand til at styrke beskyttelse, opbygge modstandskraft og skabe bedre levevilkår blandt flygtninge og værtssamfund i nærområderne til krige og konflikter samt i lande ramt af naturkatastrofer.

Samlet set har regeringen afsat i alt ca. 5,2 mia. kr. til indsatser i nærområderne, det svarer til lidt under en tredjedel af den danske udviklingsbistand.

2 Det er regeringens ambition, at afsætte markant højere beløb hvert år de kommende år til at hjælpe mere og bedre i nærområder og til at håndtere irregulær migration.
0:000:00