Mads Fuglede
 svarer 
Mattias Tesfaye

Mads Fuglede (V) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren vil forpligte sig til at sikre, at der – når en overenskomst med et tredjeland måtte være indgået – ikke sker overførsler af udlændinge i henhold til den pågældende overenskomst, før Folketinget har været inddraget, og hvordan vil ministeren i givet fald sikre dette? Vil ministeren desuden holde Det Udenrigspolitiske Nævn løbende orienteret om udviklingen i arbejdet med en kommende aftale, indtil en sådan aftale måtte blive indgået

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 226, Spørgsmål 25
Vil ministeren forpligte sig til at sikre, at der – når en overenskomst med et tredjeland måtte være indgået – ikke sker overførsler af udlændinge i henhold til den pågældende overenskomst, før Folketinget har været inddraget, og hvordan vil ministeren i givet fald sikre dette? Vil ministeren desuden holde Det Udenrigspolitiske Nævn løbende orienteret om udviklingen i arbejdet med en kommende aftale, indtil en sådan aftale måtte blive indgået?

Svar fra tirsdag den 1. juni 2021
Vil ministeren forpligte sig til at sikre, at der – land måtte være indgået ikke sker overførsler af udlændinge i henhold til den pågældende overenskomst, før Folketinget har været inddraget, og hvordan vil ministeren i givet fald sikre dette? Vil ministeren desuden holde Det Udenrigspolitiske Nævn løbende orienteret om udviklingen i arbejdet med en kommende aftale, indtil en sådan aftale måtte blive indgået?

Svar:

1.

Ja, regeringen vil forelægge den indgåede overenskomst med et tredjeland eller et hertil svarende arrangement for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, før overførsel af udlændinge i henhold hertil indledes. Folketinget vil således få mulighed for forudgående at forholde sig til ordningen, før overførslerne indledes.

2.

Som det desuden er anført i min besvarelse af spørgsmål nr. 5 til lovforslag nr. L 226, vil en omlægning af det danske asylsystem forudsætte en indgåelse af en folkeretligt bindende aftale med et tredjeland om den foreslåede ordning. Regeringen forhandler og indgår folkeretligt bindende aftaler. Folketingets samtykke er efter grundlovens § 19, stk. 1, bl.a. påkrævet, hvis Folketingets medvirken til opfyldelse af traktatforpligtelsen er påkrævet, eller hvis traktatforpligtelsen i øvrigt er af større betydning.

Spørgsmålet om, hvorvidt Folketingets samtykke efter grundlovens § 19 skal indhentes, vil bero på en vurdering af den konkrete overenskomst eller det hertil svarende arrangement, der skal foretages, forud for, at en sådan overenskomst mv. måtte blive indgået.

1. juni 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Akt-id [email protected] www.uim.dk 36977191 2021 - 9649 1657072 Det er imidlertid regeringens holdning, at uanset aftalegrundet for en overenskomst eller et hertil svarende arrangement med et tredjeland om overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i det pågældende tredjeland, vil Folketinget skulle have mulighed for forudgående at forholde sig til den indgåede overenskomst eller det hertil svarende arrangement.

Det følger endvidere af grundlovens § 19, stk. 3, at regeringen, forud for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde, skal rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn.

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 23 til lovforslag nr. L 226, vil jeg tage initiativ til oprettelse af en politisk følgegruppe med henblik på et første møde umiddelbart inden sommerferien.

Der skal derfor ikke herske nogen tvivl om, at der fra regeringens side ikke vil blive indgået en aftale med et tredjeland om den foreslåede ordning, uden at Folketinget på behørig vis har været inddraget.

Mattias Tesfaye / Grith Nørgaard Side
0:000:00