Arbejdsgruppens mødeleder er Ida Ebbensgaard. Hun er journalist, forfatter og moderator med særlig interesse for teknologi, samfundsudvikling og politisk lederskab. Hun har været udlandsredaktør på Berlingske, vært på DR P1, P3 og DR2 samt fungerende ansvarshavende chefredaktør på Zetland. Derudover har hun været pressechef i to ministerier og arbejder i dag med at facilitere samtaler om digital udvikling, AI og samspillet mellem teknologi, politik og erhvervsliv.
Nye teknologier som AI, autonome systemer og avanceret dataanvendelse omformer allerede det danske samfund, virksomheder og sikkerhedslandskaber, men de politiske rammer og strategiske svar halter bagud. Denne arbejdsgruppe samler topledere, der ikke blot vil forstå udviklingen, men være med til at forme den. Vi arbejder med de emerging technologies, hvor behovet for regulering, governance og politiske anbefalinger er størst og mest påtrængende. Vores fælles ambition er at omsætte ledererfaringer og strategisk indsigt til konkrete anbefalinger, der kan flytte noget, hos dem, der har ansvaret, men ikke altid de bedste indsigter for at sætte de digitale rammer for fremtidens Danmark: politikere, bestyrelser og centrale institutioner.
Det stiller ét centralt spørgsmål: Hvordan træffer vi strategiske beslutninger, der både fremmer innovation og beskytter borgere, kritisk infrastruktur og organisationers handlekraft?
Gennem fortrolige drøftelser og oplæg fra førende eksperter får deltagerne indsigt, sparring og konkrete perspektiver på deres egne strategiske udfordringer.
Fra debat til handling
Ambitionen er ikke blot at facilitere stærke drøftelser, men at omsætte indsigterne til konkret værdi og handling gennem:
- Handlingsrettede anbefalinger til politikere, ledere og beslutningstagere
- Konkrete perspektiver på strategiske valg og innovative løsninger
- Refleksionsspørgsmål til ledelser i både den offentlige og private sektor
Arbejdsgruppens arbejde samles i en årlig publikation i Altinget eller Mandag Morgen, der er med til at sætte den strategiske dagsorden for fremtidens digitale samfund.
Hvem deltager?
Arbejdsgruppen samler en udvalgt kreds af ledere fra kommuner, regioner, staten, private virksomheder og organisationer med strategisk ansvar for AI, digitalisering eller cybersikkerhed.
Pris for deltagelse
Der er et deltagergebyr på kr. 29.995,- ekskl. moms per person for 1 sæson (5 møder) – inkl. forplejning og indlogering til vores årlige døgnmøde.
