DH : Sådan kan specialeplanlægning skabe større retssikkerhed

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH) 

Øvelse gør mester. Det har sundhedsvæsnet for længst lært.

Hvis du bliver alvorligt syg i Danmark, træder sundhedsvæsenet til med kompetent behandling. Det sker, fordi der er en såkaldt specialeplan på sundhedsområdet. 

Så enhver af os kan blive hjulpet af landets bedste specialister, uanset hvor vi bor.

Sådan en plan er der ikke på socialområdet. Her er det langt mere vilkårligt. Og det har konsekvenser.

Derfor oplever mange af os med handicap, at det er svært eller umuligt at få den specialiserede hjælp, vi har behov for. I årevis har vi oplevet, at der er stor forskel fra kommune til kommune på kvaliteten og omfanget af hjælpen. 

Kernen er at få skabt et forpligtende samarbejde på tværs af de specialiserede indsatser, så den særlige viden bliver delt mellem andre tilbud, kommuner og borgere.

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

Ekspertisen på området er blevet udvandet over årene, fordi den ikke er blevet brugt nok.

Det skal der rettes op på. Vi med handicap skal nemlig have den rette støtte  fra start.

Nødvendigt med markant ændring
Hvis vi skal ændre på det, så kræver det en markant ændring af, hvordan vi gør tingene i dag. 

Og i handicaporganisationerne har vi derfor kastet os direkte ind i en evaluering, regeringen har sat i gang.

Med socialminister Astrid Krag i spidsen har regeringen nemlig sat sig for at kulegrave dele af socialområdet – nemlig det specialiserede socialområde. Her taler vi om hjælpen til udsatte børn, unge og voksne og mennesker med handicap.

Regeringens mål er netop en samlet specialeplanlægning på området. Så evalueringsprocessen er utrolig vigtig. For stenene til en stor og ambitiøs specialeplanlægning på det specialiserede socialområde bliver lagt her.

Hvis mennesker med handicap skal have den rette afgørelse fra start, så er ét af nøglepunkterne den kommunale visitation. 

Sagsbehandlingen skal leve op til serviceloven, vi med handicap skal inddrages og høres, og der skal ydes god forvaltningsskik.

Visitation og finansiering som byggesten 
Specialeplanlægning vil skabe en større retssikkerhed på socialområdet. 

Kernen er at få skabt et forpligtende samarbejde på tværs af de specialiserede indsatser, så den særlige viden bliver delt mellem andre tilbud, kommuner og borgere.

Men vi skal undgå en light udgave af sundhedsområdets specialeplanlægning og "blot" samle ekspertisen i enheder. 

Vi med handicap skal visiteres til den rette hjælp hver gang. Og det skal ikke have indflydelse på omfanget og kvaliteten af din hjælp, om du bor i Esbjerg eller Køge. 

Eller om din sagsbehandler hedder Mogens eller Sarah.

Det er afgørende, at styrket visitation og finansiering bliver centrale byggesten i specialeplanlægningen.

I handicapbevægelsen er vores klare opfordring, at resultatet skal være en god model for specialeplanlægning samt en styrket visitation. 

Hvis mennesker skal opleve en bedre visitation, så skal vi høres og inddrages i afgørelsen, den bedste, faglige ekspertise skal indgå i visitationen og vi skal have et uafhængigt kvalitetstjek af visitationen.

Jeg fornemmer, at arbejdet med en sådan model er godt i gang.

En bæredygtig finansieringsmodel
Økonomi spiller en afgørende rolle i visitationen og dermed for den hjælp mennesker med handicap får.

Vi opfordrer til, at vi får en helt ny og bæredygtig finansieringsmodel. Den skal spille sammen med en styrket visitation.

Leverandører til specialeplanen bør finansieres med en grundbevilling samt en takst, kommunerne betaler for borgere i tilbuddet. 

Taksten skal fastlægges på et niveau på linje med kommunernes egne tilbud, så det primært er faglige vurderinger og ikke økonomiske incitamenter, der afgør om en borger visiteres til et tilbud i specialeplanen eller til et andet tilbud. 

Faste takster på et rimeligt niveau vil også skabe mindre budgetusikkerhed hos kommunerne.

Grundbevillingen skal dække leverandørens faste udgifter til at holde sig ajour med den bedste viden på området og dække deres forpligtelser til at dele deres viden med kommuner og andre relevante. 

Grundbevillingen vil også i nogle tilfælde skulle dække forskellen i den faste takst og den reelle udgift til at give borgerne det rette tilbud.