Handicaporganisation: Retssikkerheden er den pressede økonomis første offer

DEBAT: Økonomien tvinger kommunen ud i afgørelser på handicapområdet, hvor hverken faglighed eller borgerens behov vejer tungest. Ny socialminister må hjælpe kommunerne med flere penge, mener CP Danmark.

Kommunernes pressede økonomi er den bagvedliggende kilde til retssikkerhedsproblemer og en tillidskrise på handicapområdet, mener Mogens Wiederholt fra CP Danmark.Foto: Spastikerforeningen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mogens Wiederholt
Direktør, CP Danmark

Handicapområdet har været konsekvent underfinansieret gennem de seneste mange år.

Kigger man i 'Socialpolitisk Redegørelse 2018', kan man læse, at de samlede omkostninger til handicapområdet i perioden 2014 til 2017 er faldet fra 46,3 til 45,9 milliarder kroner.

Men i samme periode er antallet af personer, der modtager ydelser, steget med 17.000 – fra 160.000 til 177.000 personer.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Et simpelt husholdningsregnestykke afslører, at handicapområdet alene over den periode har været underfinansieret med over fem milliarder kroner.

Pengene til handicapområdet er på ingen måde fulgt med udviklingen i antallet af mennesker, som har et handicap – og det sætter selvsagt den kommunale økonomi under et voldsomt pres.

Det er helt afgørende, at den dagsorden, som regeringen allerede har sat, under overskriften "det demografiske træk", også udstrækkes til handicapområdet.
Mogens Wiederholt
Direktør, CP Danmark

Det mærker vores medlemmer på deres krop hver eneste dag. Når kagen bliver mindre og de, der skal dele den, bliver flere, så får det selvfølgelig konsekvenser.

Den enkelte får et dårligere tilbud, alt bliver betvivlet, og selv de mest indlysende behov skal der kæmpes fra hus til hus for at få dækket.

Økonomi påvirker kommuners afgørelser
Kommunernes pressede økonomi tvinger dem ud i afgørelser, hvor det hverken er fagligheden eller borgerens behov, men økonomien, der vejer tungest.

Vi oplever desværre løbende sager, hvor kommunerne afsøger grænserne for lovgivningen, og – som Ankestyrelsens omgørelsesstatistikker tydeligt viser – ofte ender ud over grænsen.

Bilsager, tabt arbejdsfortjeneste, overgangen fra barn til voksen, overvågning, BPA og frakendelse af hjælpemidler.

Desværre er den uundgåelige konsekvens, at mistilliden – sådan som også Monica Lylloff beskrev det i Altinget – mellem borgeren og systemet vokser.

Hvem tør stole på et system og en afgørelse, når statistikken viser, at der gennemsnitlig er fejl imellem 30 og 50 procent af sagerne?

Velfærd først kræver økonomisk genopretning
Hvor uoriginalt det end er, så er den første og vigtigste opgave for regeringen og vores nye socialminister, Astrid Krag (S), at hjælpe kommunerne med flere penge.

Det er helt afgørende, at den dagsorden, som regeringen allerede har sat, under overskriften "det demografiske træk", også udstrækkes til handicapområdet.

Der bliver ikke kun flere børn og flere ældre. Der bliver ganske enkelt også flere og flere børn, unge og voksne, som har en funktionsnedsættelse. Derfor er der akut behov for at føre flere ressourcer til området.

Hvis vi vil "velfærd først", er det nødvendigt, at en økonomisk genopretning af handicapområdet bliver et hovedtema i de netop igangsatte økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL.

Læs også

KL: Folk med handicap skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens

Debat

Politisk opmærksomhed må ikke forsvinde
Det handler ikke kun om flere kroner. Retssikkerheden er også udfordret af den måde, kronerne fordeles på.

Det er vores oplevelse, at der er presserende behov for en finansieringsreform, som sikrer en mere solidarisk fordeling af de midler, der er til rådighed – og øger kommunernes økonomiske incitament til at vælge den rigtige løsning frem for den billigste.

Det må ikke kunne betale sig at presse en ung kørestolsbruger ind på en ledig plejehjemsplads i egen kommune frem for en BPA-ordning eller et højt specialiseret botilbud i nabokommunen.

Vi skal afmontere incitamentet til at føre en stram handicappolitik for at afskrække tilflyttere, og vi skal sikre, at den (mindre) kommune, som pludselig står med to til tre komplekse, dyre sager, ikke står alene, men får både økonomisk og faglig hjælp, så de selv kan løfte opgaven eller løse den med andres hjælp.

Før valget og i kølvandet på diskussionen om sundhedsreformen var der stor politisk opmærksomhed om behovet for at diskutere både opgavefordelingen mellem regioner og kommuner og nye finansieringsformer.

Det er CP Danmarks håb, at den interesse nu vil materialisere sig i konkrete forhandlinger om, hvordan vi indholdsmæssigt og økonomisk tilrettelægger handicapområdet fremover.

Minister skal stille sig i spidsen for dialog
Jeg er ikke i tvivl om, at økonomi er den bagvedliggende kilde til de mange frustrationer, retssikkerhedsproblemer og den tillidskrise, som vi står midt i.

Der er jo ikke nogen, hverken den kommunale sagsbehandler, kommunalpolitikeren eller andre beslutningstagere, der står op om morgenen med det formål at gøre livet surt for mennesker med handicap.

Men en lang årrække med en enormt presset økonomi og en medfølgende dyb frustration blandt brugere og pårørende har skabt et ikke særligt frugtbart miljø for udvikling af handicapområdet.

Jeg håber derfor, at vores nye minister vil benytte sit friske blik på området til at stille sig i spidsen for en dialog, som inddrager alle de involverede parter i en åben diskussion om, hvordan vi skaber en ny handicappolitisk vision.

Handicapområdet fortjener, at nogle vil det, og at nogle vil tage det til deres hjerte og formulere en sammenhængende vision for, hvad en ny og mere retfærdig retning indebærer for handicapområdet.

Politik har aldrig været vigtigere