KL: Folk med handicap skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens

DEBAT: Retssikkerheden skal være i top, men sagsbehandlingen på det sociale område kan være kompleks, fordi hver borger skal behandles individuelt. Sådan er de regler, som Folketinget har vedtaget, skriver Thomas Adelskov fra KL.

Af Thomas Adelskov (S)
Formand, KL's socialudvalg, og borgmester, Odsherred Kommune

"Har du mødt ét menneske med autisme, har du kun mødt ét menneske med autisme".

Sådan lyder et kendt udsagn, og det kan siges om langt de fleste borgere med psykiske eller fysiske lidelser.

Udsagnet giver mening, fordi lovgivningen på socialområdet er en rammelovgivning, hvor der ved hver afgørelse skal foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens situation. Altså findes der ikke to ens sager.

Det er positivt, fordi der ikke er to borgere eller to diagnoser, der er ens. Kommunerne har altså en pligt til at skræddersy løsningen og hjælpen til den enkelte.

Med andre ord: Borgerne skal behandles forskelligt for at blive behandlet éns.

Klagesystem garanterer retssikkerhed
Det betyder, at der altid ér og skal være rum for fortolkning af, hvad borgerens behov er, og hvilken indsats der bedst imødekommer borgerens behov. Derfor kan det ikke undgås, at der er sager, hvor kommunen og borgeren vil være uenige.

Derfor er det godt, at vi har et klagesystem, hvor borgerne kan få prøvet deres sag, hvis de mener, at kommunen ikke har bevilget den hjælp, som de mener at være berettiget til. Klagesystemet er en garanti for borgernes retssikkerhed.

I de senere år har omgørelsesprocenter og klagesager fyldt meget i medierne. Nærlæser man tallene for 2018, så kan man se, at det er 64 procent af klagesagerne, der stadfæstes, og 27 procent, der af forskellige grunde hjemvises til kommunen til fornyet behandling.

I ni procent af sagerne – det vil sige i 872 sager – ændrede Ankestyrelsen kommunernes afgørelser. Udviklingen fra 2016 til 2018 viser, at antallet af omgjorte sager er faldende.

Det er selvsagt positivt, og vi skal hele tiden arbejde på at forbedre sagsbehandlingen og nedbringe andelen af omgjorte sager, men vi kan nok aldrig undgå, at en vis andel sager hjemvises eller ændres. Desværre.

Kommuner er økonomisk pressede
Men når vi taler om retssikkerhed, skal vi huske, at der trods fejl i sagsbehandlingen er over 180.000 børn, unge og voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller sociale problemer, som er visiteret til hjælp af kommunerne.

Og endnu flere kommer til: Fra 2014 til 2017 har der været en stigning på 12,9 procent i antallet af voksne borgere, der modtager hjælp – fra godt 59.000 til godt 67.000 personer.

Vi møder flere voksne borgere med psykiske vanskeligheder, som har brug for hjælp, og antallet af personer med vanskeligheder stiger fortsat. Vi oplever desværre en endnu større stigning på børneområdet.

Kommunerne forsøger at løse opgaven bedst muligt inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed, men den store stigning betyder, at kommunerne er stærkt økonomisk pressede på området.

Genskab tilliden mellem borger og kommune
Hvis der lægges flere bindinger på opgaveløsningen i form af flere rettigheder til bestemte ydelser for bestemte borgere, fjernes den fleksibilitet, som det kræver at give den enkelte borger den bedst mulige individuelle hjælp.

Kommunerne er optagede af at sikre vores borgeres retssikkerhed, men vi skal passe på, at fokus på retssikkerhed ikke fjerner fokus fra resultaterne af indsatser og effekten for borgerne.

KL mener, at man i debatten bør fokusere mere på, om den hjælp, som kommunerne bevilger, rent faktisk har den ønskede effekt for borgerne.

For KL handler det blandt andet om at se på, om vi får hjulpet borgerne ind i samfundets fællesskaber og får støttet den enkelte til at kunne leve et selvstændigt liv med en høj grad af livskvalitet.

Det er opgaver, som vores dygtige medarbejdere løser hver dag, og det fortjener et større fokus og anerkendelse.

Vi vil fra KL's side gerne løfte debatten fra alene at have fokus på fejl og rettigheder. Vi vil gerne invitere til en bredere og fælles debat om, hvad vi vil med socialpolitikken i Danmark, og hvordan vi får genskabt tilliden mellem borger og kommune.

Den debat vil jeg gerne indbyde de øvrige deltagere i denne debat i Altinget til at deltage i.

Forrige artikel  Socialborgmester: De sårbare borgere venter på velfærdsløftet Socialborgmester: De sårbare borgere venter på velfærdsløftet Næste artikel Organisation: Københavns besparelser river tæppet væk under handicappede Organisation: Københavns besparelser river tæppet væk under handicappede
EL øger pres på regeringen: Ikke ét satspuljeprojekt kan undværes

EL øger pres på regeringen: Ikke ét satspuljeprojekt kan undværes

SATSPULJE: Enhedslisten forlanger fuld finansiering af de satspuljeprojekter, der står til udløb i år. Og garantien skal falde allerede i regeringens finansloftsudspil, så de enkelte projekter ikke havner som brikker i forhandlingernes slutspil, lyder det fra støttepartiet.